Enndelig er der en fredags-finhed herfra igen. Denne gang i baby-/børnetøjsgenren, for bliver nødt til at dele lidt om dyrebar. Jeg har fulgt dyrebar i lidt tid efterhånden på instagram, og er blevet mere og mere begejstret for det. Det er børnetøj (og interiør) i et forholdsvist enkelt snit, bløde, douche farver og så lige med nogle rigtig gode detajler. Som fx de ikoniske sløjfeleggings. eller se bare den måde der er lavet læg på i sweatshirten her.
Laura, der er kvinden bag dyrebar, startede det i forlængelse af barslen med sin datter. Dyrebar er børnetøj der er behageligt at have på, og som børnene kan bevæge sig i. Det må gerne lægge op til leg. En fantastisk tanke, synes jeg, for har netop gået op i det samme i det tøj jeg har haft købt til børnene. Det afspejles da også i materialerne, hvor jersey og sweat er dominerende. Der er styles både til pigerne, til drengene og nogle unisex, og så er der tilføjet små detaljersager som kraver og butterflys.
En af de nyeste tilføjelser til dyrebar er minimini som findes i størrelserne 50-68. Her er der skruet endnu mere ned for farverne, og det er helt unisex og i økologiske materialer. Derudover har Laura også lavet nogle interiør ting. Dem er jeg helt vilde med. Se fx den smukke, smukke drømmefanger-uro, eller vimplerne. Virkelig fine og jeg ville i hvert fald elske at kunne tilføje dem til børneværelset.
Der fremstilles ikke et stort (og potentielt overflødigt) lager af sagerne, men alting produceres ved bestilling i den ønskede størrelse, og trykkene på fx kraver er tegnet i hånden.
Kendte du også dyrebar i forvejen? Hvis ikke synes jeg du skulle tage et smut forbi.
God weekend.
/Anne