sager til børneværelset fra fabelab

fabelab fabelab1 fabelab-001

fabelab-002

fotos: Patricia Weisskirchner

For lidt tid siden havde jeg et indlæg om sager til børneværelset fra en oldie but goodie, denne gang vil jeg vise et lidt nyere mærke frem, nemlig fabelab. Som er sådan cirka på alder med lille A faktisk. Det startede med origami-tæppet der kunne foldes til en fugl, og som jeg også har haft vist frem, men efterhånden er der en ret stor kollektion af de smukkeste sager til børn. Please come to mamma siger jeg bare.

Enhver der følger med her på bloggen eller kender mig derude i virkeligheden kan ikke være i tvivl om, hvorfor jeg er vild med fabelab. De smukke farver, linjerne og enkelheden. Den nye dream-in-collection består af (økologisk) sengetøj, der kan forvandles til kostumer – genialt koncept – og der er også lige tilføjet en række accessories, der lægger op til leg. Og lige præcis det synes jeg er SÅ fedt. Når tingene får mere end en funktion, er smukt at se på og der OGSÅ er en mening for børnene. Som eksempel kan jeg da lige henvise til dette billede fra CIFF messen, hvor lille A muntrer sig med den kommende julekalender fra fabelab. Ud over at være “pakkebeholder” kunne de nemlig også bruges som hånddukker. SÅ sødt og SÅ anvendeligt. Der er også kommet et nyt tæppe, nemlig skibet på det sidste billede. Et lidt “modigere” farvevalg måske, men for søren da hvor er det bare smukke farver, og så er det en anelse større en de tidligere fugle, så det egner sig måske endnu bedre til at have liggende fast i babyhjørnet derhjemme.

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , , , .Bogmærk permalink.

En kommentar til sager til børneværelset fra fabelab

  1. Pingback:CIFF kids AW15 - Krittewitt

Skriv et svar