2017 var…

For nylig lavede jeg en lille collage indeholdende de mest likede billeder i 2017 på min Instagram profil. En god blanding indeholdende alt det bedste fra det år. Børnene, da jeg blev færdig med uddannelsen, strik med blandt andet mit eget lille strikkefirma, da vi blev husejere og blomster. Altid blomster!

Hvad der helt (forståeligt dog) mangler på billederne er alle de grimme og mindre glamourøse øjeblikke. Da jeg fik et kbu nummer hvor vi hurtigt kunne se, at det ville betyde et år væk fra familien. Da jeg næsten knækkede halsen på det og ddt samtidige pres med mange eksaminer. Da jeg i min konstante stresstilstand blev syg igen og igen. Da overskuddet til familien var på et absolut minimum. Da jeg måtte opgive en familieudflugt da stedet fik mig til at hyperventilere og gemme mig i et hjørne.

Og nu knap 6 mdr efter er øjeblikkene gemt men ikke glemt. Det skingre stemmeleje er som regel pakket væk i en pæn boks. Åndedrættet mere roligt. Og der er tid til at mærke efter og nyde.

Så forhåbentlig mere nydning i 2018. Vi ser frem til masser af gode øjeblikke i vores dejlige nye hus ♥️

Rigtig godt nytår

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

Skriv et svar