Den aller-dejligste lillesøster (synes vi i hvert fald) har rundet sit første år. Som mor både frygter og ser jeg frem til den dag. Det føles jo vitterligt som går, at hun kom op på mit bryst. Så lille bitte, og så helt aldeles perfekt. Men hvor kan hun dog bare meget nu.
Hun er en kan selv vil selv type. Og med temperament. Maden vil hun altså helst spise selv, og skeen styrer hun altså imponerende godt. Bevares, hun forholder sig ikke altid så kritisk til hvordan skeen vender, men putter man den korrekt i hendes mund, så kører den i fast rute mellem skålen med youghurt og havegryn til munden. Og der bliver spist! Det næste vi må øve er gaflen. At stikke ned i maden korrekt. Glasset med vand styrer hun også i høj grad selv. Og det går godt de fleste gange 😉 Tror ikke bedsteforældrene helt er så enige i min bedømmelse af at hun spiser flot selv, men herhjemme får hun altså lov. Og tager altså ret pænt fra.
At der så ikke rigtig er kommet så mange tænder endnu, kan selvfølgelig gøre det med mad lidt mere besværligt. Et par dage inden fødselsdagen dukkede den første tand op. Men det er blevet ved 3 små takker forneden til højre. De andre venter vi på i spænding og med bævrende underlæber. For det gik altså ikke stille for sig med den første tand. Har godt hørt, at det bliver værre jo ældre de er, men puha da.
Hun er også lige begyndt at gå. Og stille og roligt bliver hun mere og mere sikker, så herhjemme går hun næsten kun rundt. Jeg kan dog stadig ikke helt overtale hende til skoene, så vi venter med de udendørs gåture. Det bliver lidt hyggeligt når hun på et tidspunkt kan gå hånd i hånd med storebror. Og apropos storebror, så er hun altså lidt af en bandit. Hun nupper i et væk hans legetøj og skynder sig væk. Han bliver pænt sur, men på trods af de mange afvisninger fra hans side er han bare lidt af et idol for hende. Og hun lapper den opmærksomhed hun får fra ham i sig.
Lige så stille kommer der nogle små ord. Hun er meget interesseret i bøger, og spørger “Deeeeet?” til alle tingene i den. Derudover mestrer hun et “hov”, “åh-åhh”, “hej-hej” og vinken. Så må vi se hvornår der kommer et nej og et op til. Udover bøger er hun glad for at stable klodser, putte ting ned i, ud af og op på andre ting. Faktisk er hun ret god til at sidde og koncentrere sig om det. Derudover har hun udviklet et stærkt kærlighedsforhold til sin nusseklud. Den kender hun nu. Og vi har tit en lille seance om eftermiddagen når vi er kommet hjem, hvor hun lige sidder lidt på mig med sut og klud. Lige mærker hinanden, putter og kommer hjem. Heldigvis er hun dog glad for vuggestuen. Om morgenen går hun glad igang med legetøjet og de andre børn (hun praktiserer lidt hård kærlighed endnu, men det arbejdes der på), og når vi henter hende er hun som regel igang på gulvet igen. Glad, nysgerrig og med en masse gåpåmod.
Nå, men er der så ikke noget negativt at sige om dette vidunder af et barn? 😉 Næhhhh. Det synes vi ikke helt, haha. Et temperament kan vi da mærke, og det skal nok give os udfordringer. Men det tager vi gerne med.
Tillykke med det første år, min lille skat <3
