fredags fraklip

Tidligere var jeg bange for at være alene med begge børn. Faktisk blev jeg ramt at en smule panik, når søndag eftermiddag nærmede sig og manden havde fodboldplaner. Jeg ved ikke præcis hvorfor. Bange for at være utilstrækkelig? Bange for at lille A skulle få et flip? Bange for at begge under skulle skrige og jeg ikke kunne finde ud af at gøre noget ved det?

 

Det er jeg heldigvis ikke længere. Og for at være helt ærlig kan jeg ikke huske hvorfor jeg egentlig var så bange. Måske nogle gamle komplekser med at være alene med ham lille A titter op til overfladen igen. Det er muligt. Men bange for at være alene med dem er jeg ikke. Jeg kan endda nyde det lidt.

 

I dag har jeg være alene med dem. Manden er til julefrokost, så lillesøster og jeg hentede en glad lille A i børnehaven. Her hyggede begge børnene lidt rundt, og til sidst fik jeg lokket ham med hjem med lovning om at måtte se film herhjemme (en af de få han gider: Flyvemaskiner) med lidt snacks til. Og 1, 2, 3 så er sådan en sen eftermiddag og aften lige gået. Jeg sørger altid for at det er ekstra nem aftensmad når vi er alene. Menuen i dag var pasta, laks og spinat. Hvilket vitterligt er nemt at lave, men havde desværre glemt hvor besværligt det kan være at tørre op efter spinat. Über alles… Lillesøsters putning bliver prioriteret først, og så må ham banditten bare få lov til at falde i søvn i vores seng. Principperne er blevet sat i skammekrogen sådan en fredag aften alene med begge børn. Eller. De fleste af dem i hvert fald.

 

Selv putningen i dag gik udmærket uden de ekstra hænder. Begge børn sover nu trygt. Så jeg vil sætte mig med lidt serie og noget mundgodt fra gemmerne. Hurra for skønne fredage. Hurra for de skønneste børn. (Spørg mig ikke kl 6 imorgen tidlig).

 

God weekend

/Anne

Foto taget af: www.mariastougaard.dk