Sofies lækre Linsesuppe

En af mine veninder laver en fantastisk linsesuppe, som vi selv ofte laver til aftensmad herhjemme. Jeg har fået lov til at dele opskriften med jer (på betingelse af at jeg opkalder den efter hende, så det er hermed gjort, Sofie!).

DSC04344

Af følgende portion får vi 2 personer herhjemme til 2 aftener med brød til (min kæreste spiser rigtig meget).

Du skal bruge:
400 g røde linser
4 revne gulerødder
1 rød peber
1 stort løg
1-2 fed hvidløg
3 brækkede tørrede chili/1 frisk chili
lidt friskrevet ingefær
grøntsagsbouillon
1-2 spsk olivenolie
soya
krydderier: peber, gurkemeje, spidskommen, karry og hvad du ellers har lyst til!

Sådan gør du:
Skyl linserne efter anvisningen på pakken og sæt dem over i rigeligt vand med grøntsagsbouillon.  Tilsæt finthakkede løg og hvidløg, samt de andre finthakkede/revne grøntsager, chili og ingefær.
Hæld olivenolien og et skvæt soya i og lad det simre et stykke tid indtil du synes det snart ser færdigt ud. Tilsæt eventuelt vand undervejs hvis det ser ud til at koge for meget ind.
Så smager jeg til med krydderier, og det er altså lidt forskelligt fra gang til gang hvad der ryger i. Prøv dig frem. Med hensyn til salt er der allerede noget fra bouillon og soya, men du kan jo tilsætte mere, hvis du synes det mangler.
Jeg foretrækker en ret udkogt suppe, men det er jo virkelig alt efter smag og behag.

Som regel nyder vi suppen med noget lækkert brød til. Hav evt. lidt god olivenolie og krydderier at dyppe brødet i.

Velbekomme
/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , .Bogmærk permalink.

15 Kommentarer til Sofies lækre Linsesuppe

  1. Malene siger:

    TAK for opskriften, Anne! Jeg lavede ofte linsesuppe engang, men det er da fuldstændig gået i glemmebogen. Nu står den på madplanen for denne uge, nu hvor det igen er blevet koldt ude – uff!

  2. Mille siger:

    Sjovt nok gik jeg i gymnasiet med en Sofie, som altid inviterede til linsesuppe og theboller. Den ser god ud og måske den skal på menuen herhjemme i nær fremtid;)
    Kan ikke lade være med at smile over: “min kæreste spiser rigtig meget;)” det gør min også og opskrifter til 4 personer rækker bare aldrig herhjemme;)

    KH

  3. Line siger:

    uhm, den må jeg prøve!

  4. Vibstjert siger:

    Er jo også helt tosset med linsesuppe, og laver altid den samme, så næste gang vil jeg da prøve den, som må være noget stærkere, tak for opskriften, og god påske:)

  5. Shina siger:

    Uha, jeg er altid gået et godt stykke uden om bønner og linser, men den der suppe både lyder og ser rigtig lækker ud, så måske man skulle komme sig over berøringsangsten og prøve den af :o)

  6. Jeg har aldrig gjort det voldsomt meget i linser uanset farve, men denne opskrift virker da både let og simpel, og det vigtigste! det ser lækkert ud!

  7. Mmm den ser lækker ud – den må prøves!
    God påske :o)

  8. monaelisabeth siger:

    Tak for opskrift !
    den ser ellers rigtig lækker ud .
    Og den må prøvesmages.
    Linser har masser fibre og proteiner,
    og perfekt vegetarkost.
    hilsen Mona

  9. Vibeke siger:

    Hvor ser den lækker ud Anne. Den skal prøves. Vi har også fået suppe i aften. Det behøver jo ikke være efterår eller vinter for den slags. Mums.
    Kh V

  10. linda; siger:

    mmh, den kommer fluks på madplanen, anne. lige sådan én vi mangler herhjemme. tak for den – og fortsat god påskehygge i det jyske. kram

  11. Den lyder så dejlig. Tak til Sofie for at dele opskriften – jeg kommer gerne kartofler i min version… og kokosmælk!

  12. Binemor siger:

    Kære Anne
    Jeg er ved at samle lækre nemme hverdagsretter og vil linke til denne absolut skønne linsesuppe.
    Håber det er ok.
    vh Libbie

Skriv et svar til Vibstjert Annuller svar