Noget af det som også fylder i vores tanker omkring haven er, at børnene også skal være der. Det er jo lige så meget deres have som vores. En have er samtidig en mulighed for at lære dem noget om naturen. Dyreliv, årets gang, dyrkning af grønt, frugt og blomster. Samtidig må haven gerne være et sted, der sparker gang i fantasien og en masse lege, og ikke mindst et sted, hvor der er plads til bevægelse.
Jeg har selv tænkt meget over hvad jeg husker fra min barndoms have. Eller haver er det jo egentlig. I vores første have boede jeg til ca. 9 års alderen. Her var der et (hjemmebygge) legehus, kæmpe sandkasse, krat hvor vi gravede hul ned til kineserne, en kæææææmpe rhododendron med en “uhyggelig” hule bag og så var vi faktisk så heldige, at der bag haven var en lille skov, hvor vi også legede. Jeg husker samtidig varme somre, med bassin på terrassen, lyden af bambus i vinden og en helt klar bevidsthed om, at man ikke skulle pille ved guldregnen eller taksen. Men jeg har så ikke helt behov for den massive mængde knækfliser, der også var i haven.
I vores anden have var vi med til at så vores egne planter – kæmpestore squash og sommerblomster. Vi havde en gynge hængende fra et stort træ, et område hvor vi kunne grave hele fantasibyer, en hule i hjørnet af have, hvor der blev brygget heksedrik. En kæmpe dronningebusk, clematis montana og ikke mindst kombinationen af knopurt og pæoner under vores smukke veranda. Jeg brugte lang tid på bare at sidde på trappen med vores hund, betragte haven og nusse hende bag ørene.
Ja, jeg har tydeligvis mange, mange minder fra barndomshaverne, og har jo lyst til at give det hele og mere til videre til børnene.
Og mens jeg skriver det her, så sidder jeg og gnægger lidt i skægget (altså ikke bogstavelig 😉 ). For vi har en have med et effektivt areal på 11×13 m ca. Dertil et smal stribe langs huset, en terrasse og en forhave, som er næsten udfyldt af plads til bilen. Så deeet.
Ja, vi prioriterer skarpt herhjemme og i det følgende vil jeg egentlig bare komme med nogle af mine tanker og tips omkring det med at lave en børnevenlig have. Selvom vi ikke har haft have så frygteligt længe kan vi allerede se, hvad der fungerer!
Tips til hvad man kan tænke over i en børnevenlig have:
- Bevægelse. Jeg tror ikke på, at hele haven skal være græsplæne. Det er kedeligt, og i øvrigt er det aldrig helt godt for biodiversiteten med monokultur (men det er en anden snak). Men noget græsplæne er ikke så skidt. Så er der plads til lidt fodbold, kongespil, kroket, badminton og hvad man ellers kan finde på. Trampoliner er en anden mega populær ting. De kan altså gøres meget mere pæne ved at graves ned. Jorden derfra kan evt bruges til en lille høj omkring trampolinen, som kan fyldes med engblomster, stauder eller andet, der vil skjule trampolinen, eller fyldes i højbede osv. Undersøg endelig sikkerheden på de forskellige trampoliner, inden der investeres i en (ja, lægen her vil ikke lægge skjul på at der ses en betragtelig mængde trampolinskader på skadestuerne). Lad derudover børnene være med til havearbejde. Det er jo også bevægelse. Der er mange muligheder, bla. når der skal graves, rives, vandes, slåes græs osv osv. Klatrestativer er jo også en mulighed. Vi har ikke plads, men bruger den nærliggende legeplads. Men man kan også stimulere bevægelse med nogle træstubber som børnene kan hoppe mellem, træer, hvor der kan klatres, og gynger. Vi har netop hængt en tallerkengynge op i haven og det er noget af det bedste indtil videre. Den er ikke vild, men her kan svinges rundt, tænke tanker og bare nydes på.
- Dyreliv. Der er både den helt naturlige slags her. Små bunker af kviste, de populære insekthoteller, gamle stubber og krat. Der vil være masser af steder til krible-krable liv som børn altså er vilde med. Vi er heldige også at have et slags haveegern, som bor i nogle træer der grænser op til vores have. Fugle, overvej planter, der giver mad til fuglene. Herhjemme har vi ikke selv kæledyr. Men mange af naboerne har katte, der færdes i haven. På både godt og ondt må man sige. Børnene er vilde med dem, og er gået fra at være rædselsslagne til at jagte dem rundt, og samtidig er der jo nogle efterladenskaber, som man helst ville undgå. Høns har vi ikke plads til, men det ville være helt fantastisk en dag.
- Vand i haven. Vi er altså ikke nødvendigvis ude i en dam her. Men små vandsteder (jeg bruges selv underskåle og små fuglebade), der giver vand til fugle, insekter og pindsvine. Husk at putte nogle sten i vandet, så dyrene kan komme ordentligt til og ikke drukner. Og så selvfølgelig er mudder. Kombinationen af børn og mudder er jo genial. En balje med vand, en skovl og nogle gummirøjsere, så er vores datter altså kørende i lang tid.
- Børnekøkkenhave. Vi har selv i år oprettet to højbede, hvor børnene selv har været med til at vælge, hvad der skulle være. De var med til at så det, og elsker nu at følge hvad der kommer op. Det bliver fedt når de kan plukke blomsterne, smage ærterne og få deres udbytte. Husk selvfølgelig at børnene skal vide, hvad der må spises eller ikke, og som voksen er det jo altså dit ansvar at vide hvad der er giftigt. Børnene ved det jo ikke.
- Gemmesteder. Jeg er mega farvet af selv at have elsket huler i haven som barn. Og vi er netop ved at skulle lave en hule i et hjørne af haven til børnene. Planen er så at lave lidt krat, høje græsser og lignende vokse op foran, så man rigtig får fornemmelse af at kunne skjule sig der. Men i virkeligheden kan man også bruge området bag nogle buske som en hule. Perfekt hvis man overtager en gammel tilgroet have.
- Sanseindtryk. Hvis man tænker godt tilbage, så er dufte og det taktile med at mærke noget mellem fingrene også en stor del af hukommelse. Ligesom smagsindtryk. Mange buske, blomster og krydderurter har de mest vidunderlige dufte, græsser og lodne planter føles sjovt mellem hænderne og kan være med til at give fantastiske lyde, og igen køkkenhaven, hvor der kan smages på ting. Bærbuske er et must herhjemme!
Udover alle de specifikke punkter. Så kan man jo også tænke lidt over, at hvis man har planter man er øm overfor, så skal de måske ikke være ved fodboldbanen. Eller i så fald beskyttes med et lille hegn eller lignende. Af flere grunde har vi fravalgt gift herhjemme i haven, men det er da heller ikke fedt at risikere, at børnene indtager noget, man selv har puttet i haven, vel!?
I samme ombæring kan man jo nævne det med giftige planter. Rigtig mange planter er på den ene eller anden måde giftige. Men der er forskel på hvor giftige de egentlig er, og selvom du undgår det hjemme i haven, kan de jo også udsættes for det i nabohaven eller på legepladsen. Så herhjemme lærer vi børnene, at de ikke må putte noget i munden uden at spørge en voksen. Og så er det altså vigtigt at vaske hænder efter man har været i haven!
Og nu tror jeg altså, at jeg stopper for denne gang. Jeg kunne tydeligvis blive ved med at skrive om det her.
Hvad tænker du om det med en børnevenlig have? Er det noget I også har regnet ind i jeres have?
Og hermed rigtig god weekend. Vi har ingen faste planer, så der bliver vist masser af havetid her 😉
/Anne
Rebstiger har været overraskende populære blandt vores børn. Både da den i starten blot hang i gyngestativet og nu hvor den er flyttet til en hule i et fældet træ. Og blomster, vel og mærket blomster børnene ved de må plukke. Herhjemme har vi en lille bakke med blomsterengsblomster og den ved børnene de altid må plukke. Det giver gode lege og meget fine Sandkager pyntet med blomster.