Blå time – om (ikke så) overståede kapitler

For et par uger siden tilbragte vi weekenden hos mine svigerforældre. Dejlige mennesker og dejligt sted. Men også det sted, hvor jeg boede mens jeg arbejdede i Jylland.

Jeg havde ikke været der, siden jeg den 31. august sidste år pakkede mit habengut og tog på sidste arbejdsdag i Vejle.

Og med det samme jeg kom ind af døren, nu med lillemanden på armen, kom en masse af de gamle følelser til overfladen igen. Den der følelse af, at familien kun var der midlertidigt, så skulle de jo hjem igen, følelsen af et kæmpe savn og afmagt.

Følelser som jeg jo egentlig havde glemt, men så alligevel ikke. Tydeligvis.

Heldigvis føltes det mest som små stik i hjertet. Ikke den store hjerteknuser proces der blev sat igang igen. Og det var heldigvis helt rigtigt at kunne sætte sig ind i bilen igen på vej hjem søndag aften.

Men gad vide hvor mange af de små ture man ligesom skal igennem nu her? Og hvis det her var min “voksne” reaktion, hvordan så med børnene?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

Skriv et svar