Og pludselig…

Sagde kalenderen 2019. Siden sidst er der sket et og andet her i vores lille hjem. Og ja, nu kan jeg rigtig sige “vores”, for min såkaldte værnepligt i det jyske er endelig ovre. Den sluttede tilbage i august. Og 3 dage efter stod jeg klar til første arbejdsdag i den nye stilling, som heldigvis kun er en halv times tid fra hjem.

Og siden da er der faktisk sket lidt af hvert. Jeg nåede godt 6 uger på det nye arbejde, og så gik jeg på orlov. Nærmere bestemt graviditetsorlov. For vi har fået en lillebror. Sød, blød og mild.

Lillebror da han var bitte lille. Dragten er en gave fra Strut.

Og ham er vi da ret godt tilfredse med 😉

Graviditetsorloven var noget af det bedste der længe er sket (altså ud over babyen). Der nåede vi lige at komme heeeeelt ned i tempo. Jeg hentede og afleverede børnene, manden kunne få arbejdet lidt mere fuldtids igen, og mit stressniveau nåede at komme pænt langt ned.

Og så var der pludselig gået 6 ugers orlov, og så kom ham lillebror. Lille bjørnebror. Men historien om hvordan han lige kom må vist vente til en anden gang.

Idag er jeg hjemme med ham og så frk flødekind. Tidligere kun lillesøster, nu mellembarn. Hun har feber og ligger splattet ud på sofaen. Efter et par timers lydbog har jeg tændt for lidt skærm for hende. Gurli Gris to the rescue.

Og hvad betyder det her indlæg så? Er jeg tilbage på bloggen?

Ærlig talt, så ved jeg det ikke helt endnu. Jeg føler egentlig jævnligt lyst til at dele nogle ord og tanker. Og nogle billeder fra livet. I virkeligheden indeholder bloggen jo utroligt meget af livet med familien fra de sidste år. Nu får vi se. 🙂

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

Skriv et svar