Hu Hej og så gik oktober næsten. Vi tæller herhjemme så det betyder, at 1/6 af mit år væk er gået. 1/3 af opholdet det første sted. Og nu kun et par dage til vi er husejere. Jeg forudser at det bliver en vild tid op til jul.
Forleden da jeg var hjemme i Kbh mødte jeg en nabo på trappen. “Er det jer der skal flytte?” Spurgte hun. Nogle der skulle ind at se vores lejlighed havde ved et uheld ringet på ved hende. Måtte jo nikke bekræftende. Og da jeg svarede, at vi jo skulle i hus og egen have, da hun spurgte videre til hvorhen, fik jeg en mindre svada om, at det da ellers havde været så dejligt at have børn i byen. Der var jo ridecenter i Amager fælled osv osv. Og typisk mig stod jeg der og følte at jeg både måtte undskylde for og forsvare vores valg. Fuldstændig latterligt. For det er jo netop vores valg.
For mange er det selvfølgeligt helt rigtigt at blive i byen. Nyde livet, pulsen, kaffebarer, burger joints, legepladser osv. Jeg har flere veninder der helt bevidst har valgt det liv. Og det synes jeg er super fedt. For vores vedkommende søger vi nu bare noget ro. At kunne tulle rundt i haven helt for os selv. Cykle kort tid og være i en stor skov eller ved en sø. Lade børnene lege med nabobørnene uden at frygte den store trafik eller havnens dybe vand.
Og heldigvis er vi da forskellige. Ellers ville det da være kedeligt??
/Anne
snart november
Bogmærk permalink.