nedtælling

Okay, okay, jeg indrømmer det gerne. Vi (nok mest undertegnede) er ved at være pænt utålmodig for at overtage huset. Siden vi skrev under første juni har mit hoved været på arbejde med at tænke løsninger, indretning og drømme om lækre muligheder. Uden sådan rigtigt at kunne måle, se rummene for mig eller noget. 
Der er ikke mange store ting, der skal ordnes, inden vi flytter ind. Dog gulve og så skal alt indenfor males. Træværk, vægge, lofter. Og en kælder som også gerne må være lækker, da vi kommer til at bruge den meget. De store “bestillinger” er på plads. En gulvmand og maler til noget af det. Resten er vi så heldige at have familie, der gerne vil hjælpe med. Lige der er vi sindssygt priviligerede. Taknemmelige for det. 

At jeg dog de fleste dage er i Jyllamd gør ikke ligefrem processen lettere. Men en plan er trods alt lagt. 
Så er der alle de andre drømme. Lidt mere spændende indretningsløsninger, loft til kup, udnyttelse af skunk, nye låger på køkkenet osv osv. Det må vist lige vente. Det må blive når der er overskud og mere økonomisk råderum. Og hvis jeg så bare kunne overtale min hjerne til at ny sofa og spisebord… ja og stole dertil, ikke er såååå smart med småbørn. Ha, ja så ville det være mindre overload. Men kan man mon fortælle hjernen det???
Efter vi skrev under har intet mindre end to vennepar i den tid både set på hus for første gang, købt og flyttet ind. Det hjælper ike på tålmodigheden. Og vi tæller ned. Nu 18 dage til overtagelse. 
/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

4 Kommentarer til nedtælling

  1. Tine siger:

    Ihh, Anne – det er tæt på! Men forstår jeres utålmodighed. 😉
    Glæder mig til glimt fra huset.

  2. Therese siger:

    Jeg glæder mig på jeres vegne. Det bliver så skønt 🙂

Skriv et svar til Anne Annuller svar