strikkelysten tilbage


Oveni det hektiske forår så røg strikkelysten sig altså også lige en tur. Ikke kun lysten til det helt store med webshop. 
Kapløb om opskrifter, være original, lave noget godt, finde på det rigtige, præstere osv osv. Og når jeg samtidig har haft lidt svært ved st sætte mig ned, hvile i mig selv og slappe af. Ja, så blev det pludseligt svært at samle pindene op. 
Men det skal være slut. Så i stedet for opskrifter er jeg røget på egostrik. Og det første projekt er Camomile sjalet af Helga Isager. Det findes i den smukkeste strikkebog som jeg jævnligt tager frem, nemlig Fintstrikket. Har flere projekter deri jeg gerne vil lave. Måske jeg skulle dele min egostrik liste herinde ved lejlighed??
/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget .Bogmærk permalink.

Skriv et svar