I skrivende stund sidder jeg i toget mod Jylland. På vej mod første arbejdsdag. På vej mod en ny periode i vores liv.
Jeg har rodet rundt i følelsesregisteret idag. Forsøgt at finde glad og spændt frem – men endte vist mest med at få nervøs og trist frem. En mærkelig uro har haft besat min krop hele dagen,og jeg har vandret hvileløst rundt. Ikke rigtig i stand til at koncentrere mig om at pakke eller organisere.
Så ting jeg forestiller mig at få brug for i den kommende tid er blevet smidt ned i tasken. Tøj, toiletsager, fagbøger, stetoskop og garn. Et stort miskmask. Nok ret rammende for roderiet i mit hoved lige nu.
Heldigvis skal jeg retur til Kbh imorgen igen. Men de næste to uger foregår alle hverdage vest for Lillebælt. Manden har fået planlagt hjælpende hænder med børnene. Gode venner og bedsteforældre har budt ind.
Så jeg siger til mig selv at det hele vil gå. Og imorgen tager jeg ja-hatten på overfor et forhåbentligt spændende arbejde og søde, nye kolleger.
/Anne
Kram til dig, Anne! Det skal nok blive fantastisk spændende, men nej, det fjerner stadig ikke knuden af savn og ængstelse i brystet.