Slået ud


Lige siden jeg begyndte på studiet, har vi vidst, at en dag blev fremtiden til dels bestemt af et nummer. Et nummer man får tildelt ved lodtrækning, men som er aldeles afgørende idet det er med til at bestemme hvor man skal arbejde det første år som læge. 

For et par uger siden vi jeg nummeret. Og uden at få i detaljer er det et nummer af den type, hvor jeg vist er heldig hvis jeg kan få arbejde i region Sjælland. Og dermed en stor risiko for arbejde i Jylland. Og indrømmet… med to børn er det bare ikke drømmescenariet. 
Så de sidste par uger har vi været frustrerede, grædt, råbt en smule og snakket mulige løsninger igennem. Jeg har gået rundt som en zombie til tider. Skiftevis søgende efter løsninger og liggende i fosterstilling herhjemme. Knap så konstruktivt. 
Kan familien ikke flytte med er det typiske første spørgsmål, jeg får. Og nej. Det kan de ikke. Min mand arbejder i en branche der faktisk ikke eksisterer i Jylland. Der er ikke jobs. Og desuden har vi en lille gut der faktisk skal starte i skole næste sommer. Til den tid ville vi gerne være på plads der. 
Så er vi tilbage til at søge andre løsninger. Hvor kan jeg bedst arbejde længe ad gangen og have flere timer hjemme. Hvor kan jeg spare et kvarter ift transport. Hvor kan jeg sove når jeg ikke kan nå hjem. Og er det med bil eller det offentlige. Derudover kan man lægge det faglige til. Er det et sted jeg kan lære undet ordentlige forhold, er det noget indenfor mit interesseområde. Og hvordan skulle vi lige håndtere en almen praksis på Lolland eller Sønderjylland med arbejde alle hverdage. 
Så lige nu føler jeg mig virkelig slået hjem. Planer om hus og andet er lagt lidt på stand-by. Det føles som om vi holdet vejret de sidste uger indtil jeg endeligt vælger, hvor jeg skal hen. 
Og ja. Jeg ved godt vi kendte risikoen. Og vilkårene har været sådan i mange, mange år (lige siden dengang der nærmest kun var mandlige læger og resten af familien bare flyttede med). Men jeg har det faktisk bare ret skidt lige nu med at have sat mand og især børnene i den situation. Og håber vi kan finde en tålelig løsning. På en eller anden måde. 
/Anne
Ps lad mig for god ordens skyld tilføje at jeg ikke har noget imod hverken Lolland eller Sønderjylland. Det er bare meget langt fra mine børn. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

9 Kommentarer til Slået ud

  1. Åh nej altså, Anne. Det er jeg virkelig ked af at læse. Sikke en træls situation. Det hjælper bare heller ikke rigtigt at tænke på, at det “bare er et år”, for et år er virkelig, virkelig lang tid, når man har børn, man gerne vil være sammen med hver eneste dag.

    Kram til jer <3

  2. Årh Anne altså.. Hvor er det bare frustrerende! Uanset hvor meget man kender til risikoen, så er det jo først når virkeligheden rammer at de svære beslutninger skal tages. Jeg håber inderligt at I finder en tålelig løsning for dig og din lille familie. Knus til jer alle

  3. Betina/bforbetina siger:

    Åh Anne, det er jeg virkelig ked af at høre! Det er SÅ uretfærdigt med det nummersystem altså 🙁 Håber håber håber for jer at heldet er med dig og at det viser sig at meeeega mange af de høje nr allerede er i Jylland, så du får en chance for at vælge noget i tålelig afstand. Et år ER lang tid, men også kort tid for resten af familien at skulle flytte med, hvilket jeg kan læse ikke engang rigtigt er en mulighed for jer. Mange tanker herfra

    • Betina/bforbetina siger:

      og jeg mener selvfølgelig de lavere nr. Whatever. Uretfærdigt er det, men ja, desværre noget vi kun har kunnet vente på med frygt og bæven siden studiestart.

  4. Julie siger:

    Man kan pendle til Lolland.. og man kører “den rigtige vej” ift trafikken, men det ikke børnevenligt, for det er 1- 1 1/2 time hver vej – det kan man dog ikke med Sønder Jylland tænker jeg.
    Jeg kender flere der bor i fx Nykøbing og pendler til København, men så har de også mødt kl 7 for at komme uden om trafik og alligevel været afhængig af at partneren skulle have arbejdstider så de kunne hente og bringe..
    Ååhhhh øv. Jeg kan godt forstå der er mange tanker der skal tænkes.
    Jeg har søgt job i Nykøbing. Får jeg det, så flytter vi og min mand skal pendle til Nordhavn. For hans branche findes også kun i Københavnsområdet…

    Håber I finder en løsning i kan holde ud. Kram

  5. Therese siger:

    Øv, det er jeg ked af at læse.

    Min mands kollega pendler fra Odense til Kbh, men kun 3 dage om ugen. Hans kone pendlede første år som læge til Sønderborg. Nu er hun heldigvis blevet ansat i Odense.

    Det er så nervepirrende med det nummersystem 🙁
    Håber det bedste for jer. Kram!

    • Anne siger:

      Tak Therese. Det er nemlig nervepirrende og vi håber lidt på to stillinger med vagter så hverdagsfri er en mulighed.

  6. Tina siger:

    Har du undersøgt muligheden for Sønderborg? Man kan flyve hertil fra Kbh på 3 kvarter. Det er selvfølgelig dyrt i længden, men måske det var en mulighed.

    • Anne siger:

      Er oprindeligt fra Sønderborg, så er bestemt ikke bange for det Sønderjyske, og det med at flyve er klart en mulighed. Det bliver nok bare ikke på pendlermåden fordi det bliver for dyrt nemlig :kr

Skriv et svar