Åh, sådan en lille 3-årig kan altså virkelig forstå at charme sin mor til tider. Det er simpelthen imponerende på hvor kort tid de kan vende fra at være den mest irriterende og barnlige (fair nok når man er 3) til at være søde og snusfornuftige grænsende til det gammelkloge.
Her til aften skulle jeg putte begge børn alene. Egentlig ikke noget der længere giver koldsved, det plejer at gå fint. I dag var det dog lidt af et helvede. Storebror råbte, fordi han ikke ville være alene, mens lillesøster fik aften flasken, og så var der ligesom en lille dame, der IKKE gad sove. Frem og tilbage, skrig og skrål. Ikke sjovt.
Til sidst fik jeg dog proppet dem i seng, og mens jeg gik ud i stuen for at trække vejret dybt blev der stille inde fra værelset. Helt stille. Så jeg blev liiiiige lidt længere ude, og gik efter lidt tid tilbage for at se til dem. Lillesøster er drattet om ovenpå dynen, og lille A vender sig så roligt om og hvisker: “Det går fint!”. Årh altså lille mand.
Og tusind, tusind tak for søde kommentarer på sidste indlæg. Både her på bloggen og på facebook. Hvor er det dejligt I har givet jer tid til at komme med de kommentarer. Ret så gode input. Vi er selvfølgelig overhovedet ikke kommet noget nærmere. Men jeg har på fornemmelsen at vi kommer til at bruge noget af vores sommer på at besøge lidt forskellige steder, og fornemme lidt stemning.
/Anne
