puttetid og mareridt

   
Der var engang, inden jeg fik børn, hvor noget af det jeg frygtede mest ved at blive mor, var det med at putte om aftenen. Ikke at putte som sådan men at det skulle udvikle sig til timelange seancer med grædende, trætte børn, ditto forældre og minus voksentid. 

Og jeg tænkte, at det måtte være tæt på uudholdeligt hvis hver aften skulle tilbringes inde på gulvet på børneværelset. 
Så som resultat blev lille A faktisk som meget lille vænnet til at falde i søvn “ude-af-armene”. Aldrig nogensinde med gråd eller skrig fra hans side. Det er det absolut vigtigste for mig at mine børn er trygge. Også når de skal sove. Men han har altid været god til at falde i søvn om aftenen af sig selv (om dagen snakker vi ikke om). Og ja jeg synes det er fedt, at have mine aftener for mig selv – og med manden. 
Men der skal heller ikke herske tvivl om, at de aftener hvor børnene har svært ved at finde roen – hvor det er brug for os forældre, der gør vi det. 

Og jeg gør det som det mest selvfølgelige i hele verden. Og uden at synes at det er rigtig træls. For det er for mine børn. Og sådan er det at være forælder. Man gør ting, som man egentlig troede ville være forfærdeligt, men egentlig viser sig at være helt okay. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget .Bogmærk permalink.

En kommentar til puttetid og mareridt

  1. neonindianer siger:

    Hvor er det fine sengesæt fra? 🙂

Skriv et svar