Hjemmedag

Indeholder sponsoreret produkt

IMG_4265 IMG_4243

IMG_4322 IMG_4317

På søndag holder vi navngivningsfest for frk N. Ligesom sidst er temaet KAGEBORD, men denne gang har jeg vovet mig ud i at stå for det selv, med hjælp fra nogle familiemedlemmer og veninder. Det kræver tid og organisering. Måske ikke lige mine stærke sider, men lige nu føler jeg åbenbart at jeg har nogenlunde kontrol over det. Endda så meget at lille A har fået en hjemmedag idag. I aftes var han lidt varm og sløj med en masse hosten, og med en ret travl weekend foran os tænkte jeg, at han da godt kunne blive hjemme. Modigt? Øhh JA, det synes jeg faktisk. Er normalt ikke det vildeste overskudsmenneske med hensyn til at håndtere begge børn alene, men formiddagen er gået ok.

Lillesøster sov en alt for kort lur, lille A har hjulpet med at pynte lidt småkager, og så har de leget sammen. Jeg er faktisk lidt imponeret over hvor gode de er til det sammen. Selvom jeg nogle gange bliver bedt om at fjerne lillesøster, eller lægge hende på ryggen (haha, som om hun ikke har vendt sig sekundet efter), så er der lange stunder, hvor de bare begge hygger sig. OG når alt går op i en højere enhed, så forklarer storebror lidt om hvad der ser. Fx piratskibet på billedet som er det nyeste hit. Han fik det i anledning af indlægget om Disney Junior, og helt seriøst, det er et kæmpe hit. Så lillesøster bliver forklaret alt om søuhyrer, Jake og så det mere tekniske om roret på det gode skib Colossus. De unger er da for søde.

Lige nu er der stille. De sover vist begge (hurra), så lidt tid til bloggen og måske en smule kaffe og serie.

Rigtig god weekend, hvad har I mon af planer?

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

2 Kommentarer til Hjemmedag

  1. Weekendplaner? Nu er den godt nok i gang, meeeen manden er til event hele weekenden, så for mit vedkommende står den på bolig (små skridt i retning af at komme lidt mere på plads efter flytning lige op til 40-års fødselsdag OG jobstart, som solidt har plantet en fod på bremsen hvad angår indretning) og selvforkælelse med the, fodbad, nyde det helt eminente gode vejr og muligvis også ind i centrum og heppe i morgen, søndag, på HCA-marathondeltagerne. I år bliver det med mig på sidelinjen, fordi mit fokus i år er på smidighed fremfor udelukkende at tænke på løb.
    Rigtig glædelig navngivningsfest for lillesøster N (har du fortalt hendes navn?). 🙂

  2. Ihh, håber I får den bedste dag i morgen. Hvor er du sej, sådan at stå for det hele. Rigtig god fest i morgen. Kram

Skriv et svar