Københavner-anbefaling: Christianshavn Færgecafé

   
 Ærlig talt så er vi ret sjældent ude at spise. Det er af forskellige årsager ikke noget vi har dyrket specielt meget. 

Men en gang imellem er vi ude og et afse steder vi nyder at komme er på Christianshavn Færgecafé. At den ligger tæt på hvor vi bor er bare endnu et plus. Menuen er dansk, men særdeles velsmagende og med fantastiske råvarer. Fisken ser vi komme om formiddagen og menuen varierer efter årstiden. 

Tidligere har vi spist bøf, wienerschnitzel og laks, men i mandags faldt vi for skiltet med moules frites. Hold nu op det var godt! Jeg har sjældent smagt så lækre muslinger, og fritterne var super sprøde. Den tilhørende kryddermayo smagte helt tilpas af dild (som jeg normalt ikke bryder mig om). Lille A fik egentlig en fiskefilet med kartofler og hjemmelavet grov remoulade, men spiste også rigtig pænt af muslingerne. 

Til dessert tog vi en citronfromage og rødgrød. Lækkert! 

Så en klar anbefaling herfra. De har også et yderst fristende frokostudvalg som de er lidt kendte for. 

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

En kommentar til Københavner-anbefaling: Christianshavn Færgecafé

  1. Maria Suh siger:

    Tak for anbefaling. Cyklede sjovt nok forbi i går og tænkte, at jeg aldrig havde hørt om den, og så kommer dit indlæg. Nu er den skrevet i good-to-know-bogen.

Skriv et svar