Feriestop, børnehavestart og lidt om drengekærlighed

IMG_3128-1
Fra imorgen er det helt slut prut med vores ferie. 3 fantastiske uger vi har stornydt med hinanden og familierne. Den sidste uges tid her i København, har vi ordnet praktiske sager i hjemmet, været på stranden og været en tur i Malmø. Men fra imorgen skal farmand på arbejde, jeg skal finde tilbage til at underholde baby på egen hånd og lille A skal i børnehave. Wow, holdt stop. Den lille dreng altså! Det er helt vildt. Vi har pakket rygsækken med tøj, snakket om at han skal afsted imorgen og at vennen fra vuggestuen skal med. Men er spændt på hvad han siger imorgen når vi tager afsted. Og om jeg helt kan klare det når jeg skal gå. Næste uge er i hvert fald holdt nogenlunde fri for planer så jeg kan stå til rådighed og så jeg kan hente lidt tidligt. Men hey, han synes sikkert bare at det bliver vildt fedt!

Til gengæld bliver det også vemodigt for mig at skulle undvære ham. Hold nu op han har været skøn her i ferien. Kærlig og omsorgsfuld, spurgt om vi har sovet godt, været putteglad, sagt at han elskede lillesøster og charmet sine bedsteforældre med gavtyvesmilet og glimtet i øjet. Han har vitterlig været en kæmpe fornøjelse at være sammen med og jeg føler mig helt forelsket på ny i ham. Håber at vi kan bringe lidt af feriefølelsen med videre -den afslappede stemning altså. Og nyde hinanden.

Og forresten hvis I også var til batman sager er der indtil kl 00 i aften 15% på alle ikke-nedsatte varer hos petite labels. Og 20% ekstra på udsalgsvarer ved brug af koden ‘finalsale’. Men nu lidt seriekig med manden.

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget .Bogmærk permalink.

Skriv et svar