Tilbageblik: Lille A ½ år

Jeg går og tænker på at skrive et lille indlæg i forbindelse med at ham lille A lige straks bliver 2 ½ år. Den store lille mand, som der er sket så ufattelig meget for den sidste tid. Men for to år siden var han bare en lille baby:

6 måneder… Et helt halvt år. Jamen altså!!!

Og hvad er der så sket den sidste måneds tid, der godt nok bare er fløjet afsted? Vi begynder at kunne mærke en begyndende generthed overfor fremmede. De skal liiiige ses lidt an inden han rigtigt begynder at smile og pludre med dem. Når farmand tager på arbejde om morgenen er det som at tænde på en knap: Der skal brokkes. Til gengæld skal far også lige accepteres igen når han kommer hjem. Der er det sjovest at spille op til ham fra mors skød. Det med at pludre er i øvrigt stadig mest en masse brøl og skrigen (især når akustikken er til det), og vi undres over at han ikke får ondt i halsen. 2-stavelses pludren go home!

Dagen efter han blev 5 måneder vendte han sig fra ryg til mave. Når han ligger på maven trækker han ofte benene op under sig og efterhånden rejser han sig også på armene til noget der ligner kravlestilling. Han kan egentlig godt møve sig lidt frem, men helst ovenpå et tøjdyr og mest i arrigskab. Det er vist ikke så bevidst endnu.

Dagen inden han blev 6 måneder kunne vi mærke den første lille tand, og den næste er allerede på vej.

Noget af det sjoveste lige nu er at ryste på hovedet sammen med andre, og række tunge. Generelt er det tydeligt at han er meget, meget mere opmærksom og søger kontakt meget mere end tidligere. Det er lettere at få ham til at grine kun ved at sige noget sjovt eller lave et ansigt. Et af yndlingsordene er hutelihut (ens far er vel fodboldentusiast).

6-mnd-blog

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , .Bogmærk permalink.

Skriv et svar