et spirende søskendeforhold

20150514-212634.jpg

En af de største gaver nu som mor til to, det er at se forholdet mellem mine to børn udvikles.

Lille A virker efterhånden til at have glemt, at der har været en tid uden lillesøster, og hun integreres mere og mere i hans hverdag. Nu skal han efterhånden lige sige farvel til hende og mig om morgenen, når han tager afsted. Og om aftenen får hun også lige et godnatkys. Faktisk er hun næsten den eneste, som han kysser frivilligt på.

Når hun ligger på tæppet skal man som voksen lige øve sig lidt i at holde sig væk. For egentlig så klarer de det så fint alene. Han viser ivrigt sine bileder frem og forklarer om hjulkapsler, og fortæller hvordan han skal sidde og styre dem, mens hun nikker ivrigt (ja, eller hun kan ikke helt lade være når hun ligger på maven). Andre gange ligger han sig ind ved siden af hende under uroen, og forklarer, hvordan den ene mariehøne kun har en vinge mod de andres to. Når jeg tumler med hende vil han også gerne være med til at rulle hende, og så er der det med sutten. Han er heldigvis udmærket klar over hvilke sutter, der er hendes, og giver hende den meget insisterende, selvom hun ofte smider den hurtigt ud.

Og der hvor mit hjerte virkelig smelter er faktisk, når hun er lidt utilfreds. For så vil han enormt gerne trøste og altså holde hende lidt. Hvilket ikke altid er lige populært hos hende, men altså hvor er det kært. Og når vi skal ud af døren er han jo som regel den første der er klar, og på vej ud, mens jeg stadig får overtøj på minder han mig om, at jeg skal huske hende. Jamen altså.

Så jeg er simpelthen så lettet og stolt over hvordan han har taget imod hende. Sød og opmærksom, og den bedste storebror jeg kan forestille mig. Glæder mig sådan til hun kan begynde at give mere igen end en spytboble eller to.

/Anne

PS. Har du set den konkurrence jeg har gang i på instagram, hvor du kan vinde 1000kr til køb af lækkert, økologisk tøj fra Magic Robes?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , , , .Bogmærk permalink.

4 Kommentarer til et spirende søskendeforhold

  1. Jonna siger:

    Årh det er vel nok dejligt at opleve. Skønt skrevet 🙂
    Kh Jonna

  2. Laura Linder siger:

    Det er en velsignelse at kunne give sine børn hinanden

  3. ligetil siger:

    Jeg ved hvad du mener, er selv mor til to og når de to små mødes og leger sammen, tændes et lille lys indeni. Det føles som livets gave og samtidig bliver man virkelig mindet om at man er igang med noget der føles rigtigt og enormt vigtigt. Jeg selv blogger om hverdagen og livet som familie, mor, kvinde og om hvordan det lykkes at få økonomi, tid og overskud til hinanden og sig selv. Det kan være lidt af en kunst faktisk:-) https://ligetil.wordpress.com/

  4. Pingback:storebror - Krittewitt

Skriv et svar til Laura Linder Annuller svar