strikkeopskrift til salg: Erantis

erantis 2 erantis 3 erantis

Tak for den fantastiske modtagelse af mine strikkeopskrifter og shoppen. Og et kæmpe tak til dem der har været søde at maile og kommenterer med gode ideer, opfordringer og rettelser. Det betyder virkelig meget! Bliv endelig ved. Nogle ting arbejder jeg stadig på, tempoet er jo ikke voldsomt hurtigt herhjemme pt, så håber I er lidt tålmodige.

Jeg tænkte, at jeg ville præsentere den anden opskrift herinde på bloggen. Nemlig ‘Erantis‘ som er en lille vest med snoning foran på midten. En lidt mere tøset sag umiddelbart, men den kan hurtigt laves om til drengene ved farvevalg og evt. lave en anden slags udtagninger, så der ikke kommer hulmønster i raglan. Der er en knaplukning bagpå, så de små kan få hovederne igennem, og også denne model kommer i str 3 mdr – 3 år. Den er dog også ret let at strikke op i større størrelser hvis man vil det.

Det næste mønster skulle meget gerne blive endnu en lille vest, som faktisk var ret populær på aoh-messen, og så er der et par blebukser og en hue på tegnebrættet. Hvad synes I kunne være sjovt at se som opskrift?

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , .Bogmærk permalink.

9 Kommentarer til strikkeopskrift til salg: Erantis

  1. Plummum siger:

    Du er så dygtig, Anne! Glæder mig til at strikke denne og glæder mig til flere opskrifter fra din hånd.

    Og aom svar til dit spørgsmål. Hvad med en lille lækker romper af en art? Eller hue med pænt mønster?

    Kh, Signe

  2. Det er en sød lille vest og jeg kan godt lide den snoning midt på. 🙂

  3. Inge-Britt siger:

    Hej!
    Lige et spørgsmål ang. strikning af den fine lille vest. Er hele vesten “vendt om” efter strikning, eller har du strikket vrang m og snoning? Spørger fordi jeg ikke er så glad for at strikke vr masker 🙂

    • Anne siger:

      Det er jeg heller ikke 😉 så derfor er begge opskrifter lavet så msn strikker flest mulige ret masker. Ja egentlig er der pludselig ikke så mange vrang masker.

  4. Trine siger:

    Hej Anne
    Jeg er helt forelsket i din vest. Hvilke farvekoder har du brugt til den på billedet?

  5. Pingback:strikket drengetrøje med snoning - Krittewitt

  6. Eli Møller siger:

    Hej er der mulighed for stadig at få opskriften på den blå vest

Skriv et svar til Anne Annuller svar