barsel

20150214-073302.jpg

Igår og så af alle dage på fredag den 13. kunne jeg endelig gå på barsel. Sådan næsten i hvert fald, for egentlig har jeg en forskningsartikel hængende, der også skal skrives. Men der er ikke mere undervisning eller eksaminer inden den lille nys ankomst. Og med under 2 uger til termin er det måske også meget passende.

Så tiden nu skal altså bare bruges på at hvile lidt, følge jordemoderens råd om at være lidt god mod mig selv, hygge med mine 2 drenge og gøre klar. For der er nogle ting der mangler herhjemme endnu og som ville være rare at få på plads inden. Bare lige så stille. Og heldigvis er min mor sød at komme et par dage i næste uge for at hjælpe. Har dog insisteret på, at vi også finder tid til strik og sofahygge.

Generelt har optakten denne gang været lige lovlig hektisk. Og som prikken over i’et medførte pensum i denne sidste eksamen i medicinsk sociologi nogle oplysninger omkring hvordan en gravids stress-niveau kan påvirke fosteret. Well hello dårlige samvittighed!

Så nu. Benene op! Dagens planer er at sende manden på nogle indkøbsture (bla. IKEA) og så skal jeg lige have kigget på den der taske til hospitalet. Selvom vi satser på at skulle hjem bagefter er det vel meget rart at være dækket ind? Måske er det lidt ligesom at tage regntøj med for en sikkerheds skyld. Så sker der intet! Nogen gode tips til hvad man bør pakke?

God weekend

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , .Bogmærk permalink.

7 Kommentarer til barsel

  1. Marie siger:

    Chokolade var et must have for mig efter min fødsel. Havde sådan behov for at blive tanket op på energikontoen.

    Men du har vel selv lidt erfaring i at pakke sådan en taske 🙂

    Mvh Marie fra http://www.krøllerier.dk

  2. Cocio! Kan drikkes både kold og lunken (og varm, men det får man nok ikke lige gjort), indeholder godt med sukker og fedt. Shit, den var god, da jeg havde født lille D 🙂

  3. Trine Lykke siger:

    Tillykke med din “næsten barsel”.
    Billedet er helt vildt fint. Elsker stoffet nederst!

  4. taburetten siger:

    Noget sødt, surt og lidt salt så du er dækket ind før, under og efter. 😉 Behageligt tøj til dig og lidt til lillesøster, amme-bh+indlæg (min mælk kom lynhurtigt anden gang), gode trusser og lidt toiletsager.

  5. Dejligt med barsel Anne <3 Jeg har pakket til mig selv: varme sokker til under fødslen, müslibarer, en drikkedunk jeg skal huske at fylde op med en god saft inden vi kører, Lansinoh salve, mormortrusser og lidt løst tøj

    Til baby: køredragt og hue til hjemturen, lidt tøj. Og så kan jeg ikke huske mere på stående fod. SKulle faktisk have tjekket den taske for at se, om jeg mangler noget, men har ikke lige kunne tage mig sammen 😀

  6. Thea Vaskavulla siger:

    Ja- du skal klart pakke en taske, man ved jo aldrig. Jeg blev indlagt efter nummer 2 selvom vi havde regnet med at skulle direkte hjem, og det var SÅ irriterende ikke at have mine ting. Min mand hentede selvfølgelig bare, men det var stadig besværligt at skulle bestille hos ham;) en hårbørste, shampoo/balsam og creme og læbepomade så man lige kan få et bad og blive normal efter var guld værd for mig… Ellers så bare rent tøj, mobillader og tøj mv. til bebs:) og ja; noget at spise… Jeg var så sulten under fødslen og alt i miles omkreds var lukket der midt om natten… Hvor er det spændende at hun snart kommer:)

Skriv et svar