tjek-af dag

20150102-163033.jpg

Når jeg har travlt og er stresset er jeg rigtig dårlig til at få gjort noget ved tjeklisterne. Altså alle de praktiske ting der egentlig bare burde gøres, det kunne være at få aflerevet lønseddel, svaret på mails (undskyld) og lignende.

Idag skulle jeg alligevel ud af huset til en prøveeksamen (den taler vi ikke mere om), så benyttede chancen til at smutte forbi kære uforanderlige Panum og få ordnet lidt praktisk. Først en lille attestationsblanket på, at jeg har været til stede til mine kliniske ophold og så en lille ansøgning om længere tid til den store eksamen om små to uger.

Noget der nemlig kunne være rigtig rart, da jeg har svært ved at sidde for længe og derfor ofte må rejse mig for lige at bevæge mig lidt og stimulere blodcirkulationen. Og ikke mindst må jeg jo nok tilstå at jeg benytter toilettet lidt oftere end den gennemsnitlige studerende.

Og sørme nok om der ikke lige tikkede en mail ind om jeg har fået bevilliget ekstra tid. Man får 25% til eksaminer over 2 timers varighed, så nu er jeg så heldig, at jeg skal til eksamen i 7½ time på en høj hellig søndag i stedet for de normale 6 timer. Hurra… Skal man grine eller græde??

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget .Bogmærk permalink.

8 Kommentarer til tjek-af dag

  1. Det er guld værd med ekstra tid til eksamen! Eller i hvert fald bevidstheden om, at man har den! Jeg havde sidste skr. eksamen fire dage inden min termin og andensidste en uge før det. Til begge fik jeg længere tid, hhv. 45 minutter og halvanden time. Ingen af gangene brugte jeg den ekstra tid, men det gav mig en utrolig ro, at jeg ikke skulle arbejde hurtigere end de andre.

    Nå ja, og et hæve-sænke-bord er endnu mere guld værd end ekstra tid. Synes næsten du skal spørge, om du kan få sådan et.

    • Anne siger:

      Ja, det er så ikke en mulighed med hæve sænke bord er jeg ret sikker på. Men det ville heller ikke hjælpe så meget, for bliver lidt svimmel og sådan når jeg står for længe. Så satser bare på at sidde tæt på gangen. Og så mine uundværlige ørepropper self!! 😉

      • Jeg følte mig også utrolig heldig ved at få sådan et begge gange. Var vist heller ikke standard. Æv, at du bliver svimmel! Du skal i hvert fald have masser af kram og god fornøjelse til eksamen. Og en god lang lur bagefter 🙂

  2. Som Marina siger er den ekstra tid en trykhed! Held og lykke med eksamen når du når dertil Anne – jeg hepper på dig!

  3. Cathrine siger:

    Anne, jeg har også haft ekstra tid – både på 5. og 8. semester. Og jeg har ikke brugt den. Jeg havde så voldsomt ondt, at jeg gik før alle andre:-/ Men det var rart, at man havde muligheden 🙂 pøj pøj på fredag!

  4. taburetten siger:

    Hvis du græder, skal det være glædeståre. Det er da lækkert med ekstra tid! Møs herfra

  5. Astrid siger:

    Det er jo helt absurd. Må I i det mindste skrive på computer? Jeg nåede det lige til retsmedicin, men ellers var alle mine eksaminer i hånden på gennemslagspapir. Kan stadig høre lyden af siderne, når man rev dem fra hinanden.

    Tillykke med ekstra tid og held & lykke.

  6. Therese siger:

    Det er nok en god buffer at have, og det kan være det giver dig lidt mere tryghed. Held og lykke med det, når søndagen kommer 🙂

Skriv et svar