Kender I det med at:
– smilet langsomt bliver mere og mere smørret mens man får at vide at barnet er god til at lægge puslespil (!) (samtidig forsøger man at tørre smilet af – nyttesløst)
– du bliver fuldstændig overvældet af ømhed og kan ikke koncentrere dig om samtalen du havde kørende med en veninde, for jeres børn leger SAMMEN. De holder i hånd, snakker sammen og deles om legetøjet
– en tissetår på toilet/potte medfører ivrige hvin og en lille sejrsdans efterfulgt af fejringen med at skylle det ud
– det bedste der er sket hele dagen er at cykle gennem byen med en, der sidder bagpå og kommenterer på alle lastbiler og råber “nøn nøøønnnn” med det største smil
Ja, så er man vist blevet mor.
/Anne
Ohh yeah, I know! Hvor er han i øvrigt blevet stor 🙂
Åh ja kender det og det er så fantastisk:-)
Ja for dælen og det bedste er at det aldrig holder op. (håber jeg)
Det er forunderligt og helt igennem skønt <3