Nu kan jeg desværre “prale” af at være sådan et menneske, der er rigtig god til at få dårlig samvittighed. På dette tidspunkt i forhold til en eksamen, som jo er i januar, er jeg rigtig dårlig til at tage fri. Tankerne bliver fuldstændig opslugt af læsningen og de forestående forfærdelige timer i eksamenslokalet, så når jeg ikke læser får jeg dårlig samvittighed over det, men når jeg så læser er jeg også ærgerlig over igen igen at være hende veninden, der må sige pænt nej tak til det hele. Store læsetunge eksaminer (som vi altså har på medicin, det må man da give studiet) de koster altså lidt på det sociale på det punkt.
Men nu er det altså også den første læseperiode, hvor jeg er mor, og det gør altså ikke den dårlige samvittighed mindre. Det skærer altså lidt i hjertet når to af de mest brugte sætninger herhjemme hos lille A er “mor arbejde” og “mor læse”. Men der er bare ingen vej udenom. Det er en kæmpe eksamen og den skal altså bare beståes.
Heldigvis er manden her i december måned “hjemmegående” indtil jobstart i januar, og han er så fantastisk til både at tage lille A en hel del og samtidig sørge for en million praktiske ting herhjemme. Så jeg er priviligeret nok til at bruge det meste af min fritid på sønnike, hvilket altså betyder alverden. Men hvor ville jeg altså ønske, at jeg kunne være der mere for ham. Især nu hvor det også er den sidste tid inden ankomst af lille ny, som jo nok også kommer til at tage en del tid.
Er der mon nogen gode råd?
/Anne
Bukser og trøje kan er fra opskrifter fra Susie Haumanns bøger, tørklædet freestylet, støvler fra angulus
Kun et råd. Deterenfasedeterenfasedeterenfase! Desværre er det sådan et råd, som jeg heller ikke selv kan leve efter. Skal aflevere speciale om otte dage, og Sømanden tager så stor en tørn med lille D herhjemme, mens jeg pt. sidder og forsøger at presse bare 30 min effektiv skrivning (det gik så ikke så godt) ind inden aftensmaden.
Hang in there, søde. Det er snart overstået!
Og PS Tillykke med store A og job. Fedt at høre, at ikke alle PhD’er er arbejdsløse efter endt studie. (så er der håb ;))
Jeg er enig med Marina overfor. Det ér en fase, din eksamensdato kommer jo og selvom det er svært lige nu, så vil han ikke kunne huske det sidenhen. Og ja, nr 2 tager tid, men babyer sover jo også, så du vil have tid til at være der mere for Anton.
Og når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg i dén grad ved hvad du mener. Den sidste måned har jeg pisket rundt og da jeg var hjemme i 45 minutter fredag mellem kongres og PhD middag, græd begge børn og min Anton sagde “du må ikke gå mor. Jeg bliver bange, når du går”. Den svier. Og den må man nok tage på sig, når man gerne vil andre ting udover at være mor og kone. Det følger med, når børnene er små og døgnet er 4 timer for kort.
Glæd dig over, at han har en god far og husk, at selv eksamenslæsning og medicinstudiet har en ende.
Åh, sødeste du. Det ER ikke let, når alt de små vil have er tid, og tid er det eneste man ikke kan give i øjeblikket. Du får tid på den anden side. Også selvom der kommer en baby. Og du er der jo alligevel. Hvis fravær var en konstant faktor (som fx hos en bekendt, hvor faren rejser med jobbet 200+ dage om året), så var det et problem. Mon ikke også A reagerer fordi det er unormalt?
Ingen gode råd. Bare en kæmpe krammer og forsikringen om, at du gør det godt. Rigtig godt.
Som de andre skriver, så er det en fase. Jeg synes heller ikke det er blevet meget nemmere efter at lillebror er ankommet herhjemme, men efter overgang fra enebarn til storebror, er Isaac nu ved at indfinde sig med sin nye rolle.
Jeg synes det er hårdt at ofte skulle sige til ham at jeg ikke kan hjælpe ham fordi jeg ammer, at han skal vente 10 minutter med at få sin kop te og at far er nødt til at putte ham fordi jeg sidder med lillebror, selv om jeg egentlig helst vil putte. Men det er en fase og det at du mærker den dårlige samvittighed, gør dig jo bare menneskelig. Vi kan desværre ikke være alle steder, men fordi vi vil vores børn det allerbedste, gør det måske lidt mere ondt når vi er nødt til at sige nej.
Nå, det var en lang svada, men kram til dig og rigtig god eksamenslæsning.
Mit bedste råd må være: Pak den dårlige samvittighed væk, og ud til højre med den. A kan ikke bruge den til det mindste, og du bruger den til at banke dig selv i hovedet med, og det bliver du hverken en bedre mor eller med.studerende af. Du gør det bedste du kan under de givne omstændigheder, og der kommer sikkert ro på og masser af tid til mand og barn efter eksamen,. Jeg ønsker dig en glædelig jul, og håber, at du får familie, studier og samvittighed til at gå op i en højere enhed.