Hvad er det egentlig for noget med, at når man bestemt ikke har tid til noget, så er det præcis det eneste, der fylder i hovedet på en? Således burde jeg vel lige nu være voldsomt fokuseret på mine klinikophold, at få hverdagen til at hænge sammen (hvilket ikke er helt nemt pt.) og få rigtig begyndt på eksamenslæsningen. Men jeg ved altså ikke om hormornerne eller noget andet mere psykisk der betyder at mit hoved altså også er ret så fyldt op med alt muligt skrald.
Det er bare meget, meget nemmere og sjovere at tænke på indretningen med vugge herhjemme, supplering af spædbarnsgarderoben (og oprydning i de gamle sager), blogideer, barselsunderholdning, strik… Ja kunne blive ved.
Så nu prøver jeg at lave endnu flere lister, overtale ham manden til at vi handler lidt mere på nemlig, snart får styr på julegaver og en masse andre praktiske ting og så kan det måske hjælpe lidt på rodet i hovedet? Ja, selv det med at rydde op blev pludselig meget mere interessant end mave-tarm medicinen. Så kryds gerne fingre for at jeg lige kan finde ud af at styre gennem den labyrint der er blevet dannet i hjernen, og så tænker jeg at der bliver masser af tid til bla. redebygning, når jeg er ovre de værste eksaminer i januar, ik?
/Anne
Ps. Så havde jeg forresten et indlæg med rabatkode til ventetøj i går.
Nu har jeg bestemt ikke redebyggeri i mit hoved, men kender det ALT for godt. Tiden brugt på overspringshandlinger stiger proportionalt med hvor travlt jeg har. Virkelig ikke særlig smart. Jeg er så TRÆT af, at jeg ikke er bedre til at holde fokus. Ville klart mindske stressniveauet betragteligt, hvis jeg brugte tiden til at få tingene gjort færdige frem for at lave alt muligt andet.
Jeg kender det så godt, Anne. Tankerne der flyder rundt og har sit helt eget liv.
Jeg har netop købt mig en lille notes bog til de mange tanker, planer, gøremål og drømme – så slipper jeg forhåbentlig for, at de fylder op i det i forvejen fyldte hoved.
Kh. Louise