vinterstøvler til de mindste

vinterstøvler til de mindste

Vinterstøvler til de mindste:
1. Angulus // 2. en fant //3. Bundgaard // 4. Angulus 
5. en fant // 6. Bundgaard // 7. Angulus // 8. Angulus 

 

Nu kommer det til at dreje sig en smule om vinterstøvler til de mindste. For nylig viste jeg nemlig et billede frem på instagram af en vinterstøvle, jeg havde forelsket mig lidt i til et blogevent. Nr. 3 på billedet ovenfor faktisk. Jeg fik et spørgsmål omkring hvilke størrelser den fandtes i, og vi fandt frem til at selvom den går fra str. 23 så ville den stadig blive for stor til hendes datter.

Og se, der må jeg jo indrømme at der var en problemstilling jeg ikke rigtig havde tænkt på. De helt mindste, der er gående, men stadig har rigtig små fødder. Vi slap selv for det sidste år, da lille A først begyndte at gå hen over vinteren, og der gik han stadig så lidt at vinterstøvler ville være overkill. Og i år, kan man vist ikke kalde hans str. 25 for en lille bitte fod. Men mange sko/støvler fraset begyndersko går jo først fra en str 23 og op. Jeg satte mig derfor for at undersøge markedet en smule, og har sammensat en lille collage af nogle af de modeller på markedet jeg selv synes er pænest – sådan helt subjektivt. Men indrømmet, så var det faktisk ikke en heeeelt nem opgave, for det kan være vildt svært at overskue, hvilke mærker, der benytter hvilke størrelser.

I den egentlige støvlegenre har jeg fundet nogle snøremodeller, som alle har lynlås i siden, og ikke ser ud til at være alt for høje i skaftet. Derudover er der jo velcrovarianten, der godt nok også må siges at være en klassisker. Nr. 2 og 3 går fra hhv. str 24 og 23, mens jeg kan finde nr. 1 og 4 helt ned i str 21, og nr 5 helt ned til str. 20.

De små begyndersko (nr. 7) fra angulus er forede og burde fås ned til str. 19, ligeom begynderstøvlen (nr. 8).

Hvis du skal på vinterstøvle jagt nu her kunne du jo kigge forbi denne webshop (affiliate link), hvor de har et ret så bredt udvalg.

Hvad er jeres erfaringer med vinterstøvler til de mindste??

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , , , .Bogmærk permalink.

3 Kommentarer til vinterstøvler til de mindste

  1. Mette siger:

    Jeg vil lige slå et slag for RAP støvler. Dem har vi købt til vores dreng, der også kun lige knap er en str. 22 (selvom han er 20 måneder). Alle hans sko, sandaler osv. har indtil videre været RAP, da de sidder fantastisk på hans fod og vi har været meget tilfredse. Vinterstøvlerne er med kort skaft og lynlås i siden og pæææne 🙂 Så det er i hvert fald også en mulighed, hvis man ud og finde helt små størrelser 🙂

  2. Stine siger:

    Nellie har i dag fået et par fine Bisgaard-vinterstøvler i str 24 (selv om hun egentlig kun er en 22). Sidste år havde hun de helt fantastike og lette begynderstøvler fra Pepino (en drøm til alle med små/smalle fødder, som går), men I år skal der mere støtte til. Nellie har en smal fod og er ikke ret stor, men en forholdsvis høj vrist. Derfor faldt valget på en snørrestøvle fra Bisgaard. Den er smal, men giver plads til høj vrist, den er ikke lang i skaftet, og så er den forholdsvis let (i hvert fald sammenlignet med fx Angulus). Vi måtte af med 800,- og selv om moren ikke er vild med sølvfarven, så vil datteren heldigvis gerne drøne rundt i dem allerede 😉

Skriv et svar