status på mortid

20141028-104748.jpg

Der var masser af søde kommentarer på mit sidste indlæg om graviditetstanker. Tanker om det der med mortid her anden gang når der er en million andre ting der fylder. Og helt enstemmigt anbefalede alle, at jeg endelig skulle få prioriteret noget alenetid. Noget motion eller afslapning, hvor det bare var mig og baby.

Så det har jeg lyttet til. Man skulle da være et skarn ellers, ik? Og derfor meldte jeg mig i al hast til graviditetsyoga hos det nærmeste yoga sted (og vi har ellers nogle stykker at vælge imellem hvor vi bor). 5 minutter hen ad gaden og så 7 gange i alt inden jul. Det kan jeg da overskue. Tror jeg.

Nu har jeg været afsted et par gange. Og altså, jeg skal nok lige vænne mig til den der ommmm’en og sådan der er. Og tempoet er da vitterligt sat ned. Med min baggrund som mediciner er det altså også altid en udfordring at komme steder med en lidt mere alternativ baggrund, det bliver jeg nødt til at indrømme. Men alt det som instruktøren har fortalt indtil videre giver heldigvis rigtig god mening, og har bestemt ikke været noget bavl. Og heldigvis må man godt lægge sig ned, hvis man bliver lidt svimmel eller andet, hvilket faktisk er ret relevant for mig, der stadig har en del hjertebanken og netop svimmelhed.

Så jeg vælger at nyde det 100% og en dag som igår, hvor jeg måtte bytte hold og derfor skulle tidligere afsted. Så var det ekstra bonus at jeg måtte tilbringe lidt tid inden på en cafe med mig selv og en kop varm chokolade som bedste selskab. Ja og en pensum-bog, men det var faktisk okay 🙂

Så tak for råd! Jeg følger nok lidt mere op på det senere.

/yoga-Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , .Bogmærk permalink.

En kommentar til status på mortid

  1. Østfronten siger:

    Dejligt! Jeg tror, det er rigtig godt givet ud med mor-tid. Uanset hvilken type motion eller andet man vælger.

Skriv et svar til Østfronten Annuller svar