hormonella on the loose – at savne sin familie

 

iphone 2795

Egentlig er jeg vist ikke så graviditets-slem. Altså ifølge mig selv. Indtil videre har jeg undgået de helt store emotionelle svingture, men må da tilstå, at jeg engang imellem er ved at knibe en tåre.

Imorges på cyklen var vandfaldet lige ved at starte. I mit efterhånden ret afstadige tempo cyklede jeg bag en noget gråhåret herre med et vandmelonhjelme-beklædt barn på cyklen. Altså tænkte jeg… En bedstefar med sit barnebarn i sådan en hverdagssituation. Og så begyndte tårene at presse sig på. For lige ramte det lige igen, at lille A ikke lige har sine bedsteforældre tæt på. At bedsteforældrene ikke lige er en del af hverdagen herhjemme og oplever alle de små ting der nu engang er.

For det er nok det jeg savner mest ved at have dem så langt væk. Ikke at de ikke kan passe ham i tide og utide (bevares, det kunne da også være rart med lidt mere mor-og-far-tid), men at de jo egentlig ikke har en hverdag med ham og oplever den tossede lille knægt. Alle de små ting de jo egentlig går glip af. Heldigvis er der jo facetime og skype, så vi er da heldigvis på fornavn med både mormor, morfar, farfu og bopa og jeg er slet ikke i tvivl om at han kan genkende dem alle sammen og er super glade for dem. Men alligevel…

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget .Bogmærk permalink.

4 Kommentarer til hormonella on the loose – at savne sin familie

  1. Årh altså, det kan jeg sagtens forstå <3 Vi har alle fire bedsteforældre inden for en halv times kørsel, og jeg har meget svært ved at forestille mig, at vi måske en dag skal flytte langt væk fra dem.

  2. Karen siger:

    Søde Anne <3

  3. Ida siger:

    Åh kære preggo. Kan virkelig godt forstå dig! Kom hjem til Aarhus. Jaaaaaa!!! 😉

  4. Østfronten siger:

    I hear ya! Spontane hormonbetingede tudeture skal der være plads til (men hey – det er jo heller ikke utænkeligt, at den gråhårede herre var faren med kone nummer 2 eller 3 ;))

Skriv et svar