Så… jeg overlevede konferencen. Flere dage med næsten 11 timers præsentationer og undervisning og diskussioner efterfulgt af middage med fremmede og nogle gange på fremmed sprog. Og for dem af jer der muligvis har ligget vågne af bekymring efter mit sidste indlæg, så overlevede jeg endda min præsentation.
Ja, det var fårking crazy at stå foran 100 ret garvede forskere og skulle fremlægge, og ja jeg var ret nervøs inden. Især da min fremlæggelse så lige blev udsat, da nogle af de gamle professorer ikke lige kunne holde sig indenfor den tid de burde, og programmet skred. Men for søren da. Jeg overlevede jo!! Heldigvis var det slet ikke så slemt da jeg først stod deroppe på podiet. Jeg kunne rent faktisk overskue at kigge rundt på folk en gang imellem, og manuskriptet lå for det meste urørt foran mig. Ja lige bortset fra de gange jeg gik i stå. For det gjorde jeg altså. Den ene gang fordi begge chairmen ville signalere tiden og det gjorde de så voldsomt, at jeg blev helt forskrækket. Men så måtte jeg jo bare smile lidt og fortsætte hvor jeg kom til.
Bagefter har jeg været næsten helt høj på det. Er der nogen der lige skal have en lille præsentation af min forskning?? For jeg er klar 😉
/Anne
Sådan, Anne!
Det er simpelthen så sindssygt godt gået. Tillykke
JA! Jeg vil gerne høre det!
Dejligt at høre det er vel overstået – det er sejt gået. Der skal være lidt sommerfugle, der flakser for så præsterer man bedst. Og jeg er sikker på det kunne være interessant at høre dit oplæg, men er også sikker på. jeg ikke ville forstå ret meget;-)