dejligheder

20140601-195932

20140601-200023.jpg

 

Nogle weekender måtte godt bare blive ved og ved og ved… Og denne var en af dem.

Lørdag stod for både mit og mandens vedkommende på polterabend. Dog hver sin polterabend altså. Jeg kendte selv ikke nogen af de andre piger (ja bortset fra den dejlige kommende brud), men det var nogle fantastisk søde piger, så nu glæder jeg mig bare endnu mere til brylluppet. Imens var min søster kommet over for at hygge med lille A, og det lod til at de havde nogle fantastiske timer sammen, der HELDIGVIS fortsatte her søndag formiddag, mens far og mor sov lidt af hovedpinen væk.

Her til eftermiddag havde vi besøg af Louise og familie. Louise er en af kvinderne bag [g]uld, og der var som altid, når vi er sammen, en masse garnsnak. I samme åndedragkan jeg jo lige forklare, at jeg altså ikke på nogen måde er sponsoreret af [g]uld, men altså kender pigerne, og synes det er et fantastisk koncept. Noget jeg i hvert fald gerne vil gøre lidt opmærksom på. Nå, men med sig havde Louise et fed garn eller to, og jeg må sige, at der altså er nogle nye farver, man kan glæde sig til kommer i shoppen. Mens vi sad og forsøgte at snakke lidt var ungerne knap så venskabelige. Åhh altså, hvad er der med små børn deres legetøj!? Her var mindstemanden altså ikke meget for at dele sin gåvogn, skovl, bamse, gyngeæsel eller andet Laurine havde lyst til at lege med!!

Håber I også har haft en fantastisk weekend?!?

/Anne

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget .Bogmærk permalink.

3 Kommentarer til dejligheder

  1. Det lyder herligt! Jeg har også haft en super fin weekend og er lidt ærgerlig over, at det allerede er mandag i morgen..

  2. Ingrid siger:

    Sikke I hygger på trods af børnekrig (kender det desværre alt for godt

    • Ingrid siger:

      Hov, resten af min besked forsvandt:-( der skulle stå, at det kender jeg meget godt til, desværre, altså, børns udfordringer med at dele – det bliver vel bedre på et tidspunkt…om 20-30 år;-)). Og jeg skal altså have prøvet det (g)uld garn. Hvor langt rækker et bundt på 100 g? Vi har også haft en dejlig weekend, selvom jeg godt lige kunne bruge en dag eller to mere (uden børn) til at sove ud;-) kh Ingrid

Skriv et svar