hjerne søges

iphone 2043

Er det mon muligt at sådan en hjerne kan mindskes betydeligt under en barsel? Seriøst altså.

Om et par dage har jeg den først sådan lidt større deadline efter jeg er kommet tilbage til jobbis efter barsel. Og ja, jeg har været tilbage ret længe efterhånden, så jo jeg burde vel være lidt i træning? Det føles bare ikke sådan. Det er totalt op ad bakke, og jeg kan slet ikke sådan lige samle tankerne i det her forskning. Det hjælper så heller ikke, at det er et emne, hvor der bare er store spørgsmåltegn hele tiden. Så jeg kommer ret så nemt ud af en ny tangent hver eneste gang jeg sidder og læser noget. Jøsses. Hurra for forskningsår!

Hvordan i alverden kommer man tilbage på sporet? Hvornår holder al præstationsangsten og frygten for at falde igennem op? Og hvornår opdager de andre mon, at jeg altså ikke lige er så klog? (eller ved de det allerede, men holder det pænt skjult for mig?)

Hmm.. kunne godt bruge ferie…

/Anne

 

Ps. Det er til gengæld top dollar med verdens sødeste kollega, der en gang i mellem tager kage med!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget .Bogmærk permalink.

4 Kommentarer til hjerne søges

  1. Marina siger:

    Don’t I know it?! Fænomenet manglende akademisk selvtillid er heldigvis også ubredt længere oppe i systemet (siger rygterne).

  2. Åhh Anne 🙂 Forskning er jo i bund og grund bare spørgsmål ovenpå spørgsmål ovenpå spørgsmål og jo mere du ved jo mindre ved du egentlig – Men det er også dét der er spændende! Din manglende akademiske selvtillid trænger bare til lidt ros, for du er klogere end du selv går og tror 🙂

  3. Mette siger:

    Årh hvor jeg kender det! Jeg har det fuldstændig lige sådan. Efter et halvt år på barsel synes jeg slet ikke jeg kan finde ud af at forske længere, og jeg frygter hvornår de andre opdager det 😉 Vi skal nok komme efter det! Jeg tror på os begge.

  4. Tine siger:

    Hey, det lyder helt normalt 🙂 Jeg er sikker på, din hjerne har det fint! Det hele er der endnu – der er bare flyttet en gevaldig rodebunke af nyt liv og nye problemstillinger ind midt i det hele. Dvs hvor du før kunne tilgå svar på komplekse spørgsmål direkte i din velordnede hjerne, skal du nu finde nye veje rundt om alt det spændende og vigtige, der sker i dit liv. Du vil lære at finde rundt igen 🙂 Og tangenter behøver på ingen måde være negative i forskning 🙂 🙂 Jeg har en notesbog til alle mine tangenter. Nogle af dem har vist sig at være særdeles nyttige på et senere tidspunkt 🙂

    Når koncentrationen ind i mellem svigter, plejer at jeg kikke på fotografiet af englebassen på skrivebordet. Han tror 100% på mig og fortjener jeg gør det godt. Det hjælper koncentrationen tilbage på sporet.

    Så fuld kraft fremad og pøj pøj!
    🙂

Skriv et svar til Frøken Lyngsø Annuller svar