en nedsmeltning

kamera 281

Nogle gange skal man lige huske at forventningsafstemme i et forhold. Og måske nogle gange i højere grad når man får børn.

Sidste år var det jo “min” første mors dag. Hvor jeg kommer fra plejer vi at markere det. Der blev købt en lille gave, dækket fint morgenbord og plukket blomster. Bare en fin og hyggelig markering af dagen. I min mands familie gjorde de nada ud af dagen. Det havde vi så ikke lige snakket om, så da dagen oprandt skete der sjovt nok intet. Som i absolut INTET.

Som prikken over i’et stødte det sammen med den dag mine forældre tog hjem efter at have været på besøg hos os i Palermo, og den ekstra… skal vi kalde det følelsesmæssige belastning gjorde vist udslaget (jeg håndterer ikke afsked særlig godt). Jeg brød sammen. Som i tårer-trillende-og-snot løbende-bryde-sammen. Og fik hulkende forklaret min kæreste, at den dag altså bare betød noget.

Og ja, jeg syntes allerede dengang at det var tåkrummende pinligt. Og ja, vi har flere gange siden grinet af det. Men kunne bare slet ikke styre mig. Og nej, det er ikke fordi jeg behøver den store kommercielle fejring, men måske bare en lille bitte markering er ok?

Er jeg den eneste?

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget .Bogmærk permalink.

21 Kommentarer til en nedsmeltning

  1. Elisabeth siger:

    Nej, det er du ikke, søde Anne:) Jeg brød også lidt sammen i går. Mors dag har været rigtig svær for mig, mens vi var i behandling, så jeg havde glædet mig som et lille barn. Det havde Fyrsten bare ikke lige fanget…. Så jeg blev sgu lidt ked af det. Og oveni i det fik jeg pisse dårlig samvittighed, fordi jeg ligesom har så rigeligt at være glad for!
    Så ja, det er vigtigt at forventningsafstemme:)

    • Anne siger:

      Åhh Elisabeth. Det lyder slet, slet ikke rart. Og man får nemlig pisse dårlig samvittighed, for man føler sig en smule priviligeret og heldig i forvejen. Og smålig over at det så ikke er helt nok. Fik I mon snakket om det??

  2. Marina siger:

    Åh nej, det er du slet ikke. Vi har også altid markeret det, modsat i gemalens familie. Sidste år fik jeg de fineste gaver – i år intet. Giver ham lige et par dage til at sige noget om det, inden jeg gør, for det var da lidt mærkeligt, omend vi i går faktisk ikke havde særlig mange timer sammen.Under alle omstændigheder vil jeg da markere Fars Dag, for det fortjener han om noget.

  3. Pernille siger:

    Åh det er så svært, for nogen gør noget ud af dagen, og andre ikke. Vi snakkede om det der hjemme i går, vi har ingen børn, så vi fejrer det selvfølgelig ikke. Vi var ret enige om, er det vigtigt for en af os, så skal det fejres, også selvom den anden synes det er lidt “dumt”. Man må give og tage lidt i et forhold. Jeg håber, du blev fejret i går og i havde en hyggelig søndag.

  4. Ulrika Landström siger:

    Jeg forstår dig godt.. Her hjemme haaaader jeg min fødselsdag, fordi min kæreste er så ligeglad med fødselsdage, og for mig er det altså noget specielt.
    (Detsamme med jul, mors dag, etc)
    Følelsen af at vågne på sin store dag, og det er bare en… dag.
    Får lyst til at græde bare jeg tænker på det.
    Hvis jeg kunne skulle jeg stadig spendere de store dage sammen med min mor 🙂

    • Anne siger:

      Åhh nej, det lyder altså heller ikke rart!!! Puha da.
      Fødselsdage skal altså også bare markeres. Vi har lidt en julekamp, for det går han slet ikke op i. Men mon ikke at et barn og hans glæde kan give lidt julestemning??

  5. Jeg har reageret på præcist samme måde – og jeg har faktisk de seneste år forsøgt at komme det i forkøbet ved at hinte i god tid, at nu er det snart Mors Dag.
    Det er nemlig lige præcist IKKE værdien af gaven – men tanken bag denn. Ja faktisk behøver der for min skyld slet ikke at være nogen materiel gave, jeg vil bare gerne mærke, at de sætter pris på min rolle som Mor – og at de har lyst til at hygge ekstra om mig på den dag.

    (faktisk reagerede jeg præcist lige så voldsomt, da min mand i sin tid ikke havde købt en Mor-barn buket til mig – hverken ved første eller andet barn. Da trådte MIN mor så heldigvis til og købte det til mig i stedet 😀 ).

    • Anne siger:

      Jeg har også måttet hinte i år Lisbeth. Heldigvis ville han da helst selv undgå en nedsmeltning igen, så der blev købt en lille chokolade til mig. Og apropos barsel, så fik jeg altså heller ingen barselsgave fra ham!! tsk tsk!

  6. Emilie siger:

    Det, er jeg sikker på, du ikke er.

    I min familie har vi aldrig gjort så meget ud af det med mors dag, men min mor har så også fødselsdag meget tæt på mors dag, så det glider ligesom lidt sammen.
    Om jeg selv lige pludselig vil begynde at gå op i det, når jeg engang får børn, ved jeg dog ikke. Men folk har forskellige traditioner, og det kan være vigtigt at værne om dem.

    Fik du så en lille ting i år?

    • Anne siger:

      Tak Emilie 🙂 I min familie ligger fødselsdage i efteråret, så det er egentlig en rar markering på den anden årstid 🙂 Fik noget lækker chokolade 😀

  7. Taburetten siger:

    Åh der satte du lige ord på mine tanker!!! Jeg har skammet mig lidt i dag. Jeg havde netop et stort sammenbrud i går

    • Anne siger:

      Åhh Maria, godt at høre at jeg ikke er den eneste!! Håber du har det bedre nu!

      • taburetten siger:

        Hov kan se at det meste af mit svar ikke kom med 🙂 Havde ellers skrevet den længste smøre. Nå men det var på mobilen, så det forsvandt nok i min iver 😉 Det jeg skrev var at det jo heller ikke hjælper at man bliver bombarderet med billeder af blomster, chokolade, morgenmad på sengen og alle mulige kærlighedsgaver på facebook og IG. Så føler man sig lidt mere glemt. Jeg kræver ikke det store, men når man fik sidste år (både brunch og blomster) så havde man da et lille håb om at der også faldt lidt af i år. En tegning eller en lille tanke havde været nok. Men intet 🙁 Tak for indlæg! Knus Maria

  8. Trine Kok siger:

    Nej, selvfølgelig er du ikke den eneste – alle de der mortanker, vi tumler med på ALLE årets dage bliver jo ligesom forstærket, når ordet ‘mor’ tordner ned mod os fra alle reklamer vi passerer i løbet af en dag 😉

    Jeg får ikke nedsmeltninger til mors dag – til gengæld er jeg HELT ude og sk…. hver gang det bliver jul!

  9. Pingback:svingweekend - Krittewitt

  10. Hihi – søde Anne… Ae ae 🙂 jeg er personligt totalt ligeglad – faktisk vil jeg hellere have en gave en af året 364 andre dage (på nær Valentines dag hehe)… Men når mine unger bliver så store, at de selv kan gøre noget ud af det, så vil jeg selvfølgelig blive glad hvis de gør, men nok ret lige glad hvis de ikke gør 🙂

  11. Ingrid siger:

    Min mand og jeg ser også forskelligt på det. Jeg tror ikke det blev helt glemt det første år, men det blev vist noget lidt forhastet last-minute noget. I år har jeg til gengæld fået den bedste mors gave: et perlearmbånd, som min mand havde hjulpet min datter på 3 1/2 med at lave:-) jeg tog søndag på feltbesøg her i Nepal med ambassadøren, men har troligt haft det på hver dag <3 ps. Jeg fik heller ikke nogen mor-barn buket, hverken med den første eller med nr to…jeg vidste ikke engang hvad det var indtil for nyligt:-/ kh Ingrid

  12. Elisabeth siger:

    Nu svarer jeg lige her, for den cutter halvdelen af boksen af, når jeg forsøger at svare under din kommentar:/

    Ja, vi gjorde heldigvis. Han har pisse dårlig samvittighed, men vi var på Lolland hele weekenden, og han haft voldsom tandpine, så han ku’ ikke overskue det. Så han er tilgivet:)

Skriv et svar til Trine Kok Annuller svar