motorik 1

motorik

En af mine kæpheste som mor har været den motoriske udvikling. Ja, i virkeligheden er det vel ret svært ikke at blive opmærksom på det? Så da lille A var mindre gik en stor del af tiden alene med at tumle. Svinge rundt på den ene og anden måde osv osv. Vi fandt rigtig mange gode lege i bogen Leg med din baby, som vi fik til navngivningen. Der er utroligt mange sager man kan købe, men vi kom altså rigtig langt med lagen og dyne.

Som de fleste andre har det der med at kravle og gå foregået på glat trægulv herhjemme. Og samtidig synes jeg altså at det er lidt synd, hvis de små fusser skal være lukket inde i sutsko hele dag. Skridsikre strømper er altså en genialt koncept, og de suverænt bedste vi har haft er dem fra Go baby go. Strømperne er i en lækker tyk kvalitet og gummidutterne HOLDER. Også i vask ja!! For at hjælpe børnene med at kravle er der gummidutter ovenpå tæerne og strømpebukser og leggings har også på knæene. Der er også nogle knæbeskyttere som kan sættes uden på andre bukser. Lidt smart lige at kunne tage dem frem ved behov. På hjemmesiden finder du også gode råd og ideer til motorikøvelser

Bobles-sagerne er helt vildt populære og min opfattelse er altså, at det både er blandt store og små. Vi fik elefanten til navngivningen, men jeg synes måske lidt, at den først egner sig lidt bedre nu hvor han er ved at være ældre? Og at der måske er andre ting der er bedre egnede til de små? Hvad er jeres erfaringer der?

Har I også trænet meget motorik med de små? Kom endelig med din holdning til det.

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , , .Bogmærk permalink.

5 Kommentarer til motorik 1

  1. Ida siger:

    Jeg har overhovedet ikke fantasi til at finde på lege og øvelser, så det er virkelig en af mine svagheder som mor. Men jeg har lånt bogen på biblo, så nu skal der gøres noget ved det!
    Vi fik lidt Bobles til dåben, nu er jeg godt nok spændt på, om det ender med at blive et hit eller ej.

    • Anne siger:

      Jeg gik til noget fødselsforberedelse og efterfødselsgymnastik hos afspændingspædagogerne, så vi fik virkelig indprentet hvor vigtigt det var og vist nogle gode ting som jeg startede med. Det var rart!!! Men bogen var vi glade for!! Og altså, man kan jo ikke lave motorik hele tiden. Stakkels børn så! Andet skal også til!! Og ro ikke mindst.

  2. Motorik og sprog har nok været (og er) mine to største kæpheste og samtidig også mine to største bekymringer. Som så ofte får, bliver mine bekymringer gjort til skamme. Jeg skal vist bare slappe lidt af…

    Vi har også haft Leg med din baby, og jeg er helt enig i, at den er super god. Kan bare huske, fra da D var helt lille, at vi fik at vide, at man ikke kan tumle for meget med sit barn, så det har vi fulgt 🙂

  3. Jeg tumlede også virkelig meget med storesøster Julie; stor bold, sansegynge, sanglege, babysvømning… Med lillebror – not so much. Men vi husker da at lægge ham på maven 😉

  4. Pingback:Give-away: Vind kravlepakke fra GObabyGO - Krittewitt

Skriv et svar