Pandekager

kamera 102 kamera 106 kamera 107

Her på det sidste har pandekager stået på menuen. Både som eftermiddagssnack og en enkelt gang som aftensmad. Og imorgen kunne det meget vel være relevant igen, for der er det pandekagedagen eller hvide tirsdag som det også er kendt som. Uden at komme ind på en længere forklaring er det vist noget med at få brugt alle de hvide ingredienser inden fasten op til påske.

Jeg faster godt nok ikke, men kan bare ret godt lide pandekager!!! Og nu hvor lillemanden godt må fedes lidt op er det en oplagt ret. Han får det så ikke med sukker på men med noget æblemos i stedet og det glider ned skulle jeg hilse at sige.

Indrømmet så kommer min indre særling frem, og jeg har en ganske fast måde at spise pandekager på. Den skal jeg nok spare jer for, men bliver I fristet til pandekager er her vores opskrift:

3 dl mel, 3 æg, 4 dl mælk, 1/2 tsk salt, 1/2 tsk stødt kardemomme, saft fra 1/2 usprøjtet citron.

Steg dem gerne i rigelig fedtstof på en pande.  Der bliver ca. 7 pandekager af denne portion afhængig af pandens størrelse selvfølgelig. Spis dem med sukker, marmelade, æblemos, is eller hvad du ellers har lyst til!

/Anne

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , .Bogmærk permalink.

4 Kommentarer til Pandekager

  1. Haps, de ser gode ud. Her er pandekager også et hit, men jeg laver nu mest de små tykke amerikanske, eller den med banan – pigerne elsker dem 🙂

  2. Pingback:Regnvejrssøndag - Krittewitt

  3. Pingback:med stikket trukket ud - Krittewitt

Skriv et svar