Som en begyndelse på den lille forårsfristelser serie her på bloggen har jeg valgt at lægge ud med det populære danske børnetøjsmærke MarMar, hvor jeg har fundet nogle favoritter fra SS14 kollektionen frem.
MarMar brillierer altså inden for pigetøjet, og forårskollektionen er fyldt med smukke, florlette kjoler i flotte prints og farver. Og her er der altså lækre ting til både de helt små og de større piger. Og ja, nogle kvinder er jo endda heldige nok at kunne passe de store pigestørrelser (undertegnede desværre ikke deriblandt).
Men, men, men der er altså også nogle super lækre drengestyles (og bare vent til AW14 hvor der er endnu mere fint til drengene!). Mine personlige favoritter er på billederne ovenfor. Kan ikke vente med at få fingrene i den quiltede jakke. Perfekt til de mere lune dage.
Og så er MarMar jo altså stadig suveræne med deres basissager, som sidder perfekt på min slanke dreng og jeg kunne godt have lyst til at supplere med lidt lysere t-shirts og bodyer.
Hvad er dine favoritter?
/Anne
Det er en utrolig skøn pullover, der er på lookbook-billedet. Vil jeg gerne se irl. Helst på lille D 🙂