At bekymre sig

iPhone 405.2

Nu er jeg i forvejen ikke det mindst bekymrede menneske – indrømmet – men fra det øjeblik jeg blev mor, ja vel næsten fra jeg blev gravid har bekymringerne altså fyldt noget mere end tidligere. Pludselig var der det her lille liv som fyldte hele min bevidsthed, og som altså også blev fokuspunkt for alle bekymringerne.

I flæng kan jeg nævne: Trækker han vejret? Får han nok at spise? Er den gråd kolik? Bliver han sutteforvirret af en sut? Tager han på som han skal? Er det for koldt? Er det for varmt? Hvad nu hvis en nupper barnevognen udenfor butikken? Vælter han mon og slå hovedet? Putter han nu den i munden også? Bliver han kvalt? Bliver han kræsen hvis han ikke smager nok inden 6 måneder? Er han ved at blive syg? Kan han høre?

Ja, store og små bekymringer af alle slags har fyldt mit hoved siden fødslen. Og her har jeg ikke engang nævnt de mere grandiøse bekymringer om hele hans fremtid, og hvilken slags dreng/mand han engang bliver.

På det sidste har det fyldt lidt ekstra meget, for vuggestuestarten medførte altså en heeel del sygdom. Ikke kun forkølelser, men drenge valgte altså at tage imod alle baktusser og vira med åbne arme og vi har derfor været igennem mavesyge, skoldkopper, 3 dages feber og andre grimme ting jeg lige let og elegang springer over her. I forvejen er lille A jo en slank dreng, men han reagerer (naturligt nok) på sygdom ved ikke at ville spise så meget og det koster altså på dellekontoen. Og når man ikke har til gården og gaden så bliver man tynd. Meget tynd. Og det har fyldt en hel del i mit hoved. Og især da vi blev henvist til børnelæge for lige at få tjekket op på det.

Det ser ud til, at han går fri for diverse diagnoser og “bare” er en slank dreng, men der skal arbejdes på at få lidt mere energi indenbords og få fyldt depoterne op. En opgave der heldigvis er blevet lidt nemmere de sidste par uger, da den værste sygdom har holdt sig væk, og der gladeligt køres mad indenbords.

Krydser fingre for at det også bliver situationen den næste tid og vores glade lille dreng bliver ved med at være netop det. Så kan de andre bekymringer godt få lov til at fylde lidt igen 😉

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , .Bogmærk permalink.

13 Kommentarer til At bekymre sig

  1. Uh, det kender jeg godt. Også det med konstant syge børn. Iben startede vuggestue i april, og det startede super godt. Men da det blev efterår, så startede sygdomscirkusset, og det har varet lige siden. At hun hele tiden smitter storesøster gør det ikke nemmere. Nu må det gerne snart blive forår, så vi forhåbentlig kan komme ud af sygdomsspiralen!

    • Anne siger:

      Åhh altså, tør slet ikke tænke på når vi engang får en til også. Jeg hepper så meget på foråret og krydser fingre for at de sidste par gode uger bliver ved!

  2. Michala siger:

    Jeg tænker at A og Molly My snupper en date med soft ice eller lign ad libitum i nærmeste fremtid!?

    Dejligt at han også bare er “slank”, og så væk med alle de bekymringer skønne du <3

    • Anne siger:

      Haha, ja, han får også gerne hjemmelavet is herhjemme når det er desserten!! Selvom han faktisk ikke viste den store iver. Vi må forsøge med softice 😉

      Tak for tankerne kære Michala!

  3. FruThornholm siger:

    Vores børn har begge haft deller – og som du ved har Villum en hel del! Men bekymringerne kender jeg – tror det følger med mor-titlen. -Det betyder jo, at vi elsker vores børn og ønsker dem det bedste ❤️

  4. Elise siger:

    Nogle børn er bare slanke – hvilket forældre med ikke slanke børn ikke forstår!
    Jeg var en FED baby, men blev som barn slank og høj. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg efterhånden er blevet spurgt om jeg spiser nok og om jeg nu også har et ordentligt forhold til mad. Det samme gælder for min mor, der heldigvis ved at jeg spiser mere en de fleste håndværkere og derfor bare smiler til folk – men hvorfor er det overhovedet i orden at kommentere så meget? De fleste kommenterer jo ikke hvis barnet er lige stort nok.

    Jeg har første barn i maven og har termin om en uge præcis. Pga. graviditets sukkersyge har vi fået fortalt at barnet har risiko for overvægt ret tidligt – og hvor vigtigt det er at vi IKKE tillader dette. Så nu stresser hjernen både over at mit kommende barn ikke må blive for dellet, men også at hvis det bliver som mig og “underdellet” jamen så er det også galt! Jeg stresser over et barn der ikke engang er født – kan slet ikke forestille mig dit stress niveau !

    • Anne siger:

      Hehe, ja det bliver en evig kamp mod de tanker der 😉
      Vi har fået kommentarer på hans slanke figur tidligere. Men må tilstå at det faktisk er de overvældende mange positive kommentarer på de fede babyer der godt kan gøre lidt ondt. Det er altid: Uhhh elsker de dobbelthager, eller fede babylår er det bedste osv. Og det er jo på ingen måde ondt ment. Det er bare min overfølsomme tolkning.
      Så føler man lidt, ja, det kan vi altså ikke helt præstere her. Men han er jo lækker og dejlig og fantastisk lige gyldigt hvad!!

      Held og lykke med det!!

  5. Emilie siger:

    Åha, jeg kunne godt forestille mig, at man ville få alle mulige slags bekymringer – store som små, banale som fornuftige – når man først får børn.
    Men det er vist blot en naturlig del af forældreskabet. 🙂

    Og jeg vil da vove at påstå, at det er en sund ting: For det beviser vel også lidt, at du har potentiale til at være en god forælder for dit barn, for tænk engang, hvis du var ligeglad!

    • Anne siger:

      ja, selvfølgelig er det også positivt 🙂 For vi elsker dem jo og vil det bedste som Stine også siger længere oppe. Men for pokker det fylder lige pludselig!!

  6. taburetten siger:

    Jeg krydser også fingre for jer. Men kender det AAAALT for godt det med bekymringerne, bare der bliver host eller nyst herhjemme tænker jeg allerede de første 5 skrækscenarier. Det er hårdt, jeg ville ønske man kunne slå bekymringerne fra bare i perioder.

    • Anne siger:

      Ja, bare lige måske i det mindste et par timer, ik?? Men I har skisme også haft jeres væld af bekymringer. For søren da.

  7. Astrid siger:

    Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvilken børnelæge, I har, men ellers kan jeg anbefale Peter Christiansen på Børnelægeklinikken. I dagtid er han overlæge på GR på RH. VI har gået der i lang tid med vores astmatiske, slanke og meget lille dreng, som også har været rigtig, rigtig meget syg efter vuggestuestart. Han blev testet for alt fra kromosomfejl og cystisk fibrose til immundefekter, og blev heldigvis frikendt for det hele. Og ér nok bare lille.

    Kan i øvrigt berette at vores nr 2 er en rigtig kornfed og stor baby og det til trods for at han i sit 6 mdr korte liv har været næsten konstant snottet takket være vuggestuepest hjembragt af storebror. Og helt generelt er bekymringsniveauet heeelt anderledes med nr 2 end nr 1. Så det er ikke dobbelt op på bekymringerne, i hvert fald ikke hos denne ellers fagskadede, småparanoide lægemor… 😉

Skriv et svar