Blogging

iPhone

Nogle gange bliver der lidt mere stille her på bloggen end jeg egentlig bryder mig om og har lyst til.

Ordene vil ikke altid skrives ned, selvom der bliver lavet mange indlæg i hovedet. Det er lidt som om der blokeres. Mange tanker tænkes igen og igen men bliver aldrig udgivet. For mig er det også at vurdere om det bliver for privat. Har jeg lyst til at dele tanker om fx amning eller de første måneder eller livet som mor og studerende.

Og er det overhovedet noget folk har lyst til at læse om!?

Og så bliver det i stedet til de sikre indlæg som fx opskrifter. Eller lidt strikkehygge.

Ja, min blog har vist lidt identitetskrise nu her. Hvor vil jeg hen med den, hvad vil jeg med den? Og hvad har folk der følger med lyst til at få fra den mon?

Jeg tænker videre, men modtager da meget gerne input.

/Anne

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

13 Kommentarer til Blogging

  1. Katrine siger:

    Åh, jeg vil da rigtig gerne høre om amning og hvordan du/I tackler balancen i familielivet. Men det er jo også lige der jeg selv (og en del andre) er…

  2. Jeg synes de aller bedste indlæg er dem hvor bloggere deler ud af sig selv! Og jeg vil rigtig gerne høre om det, at være mor og studerende, så jeg kan samle en masse sammen om både det fantastiske og det svære til når det bliver min tur 🙂
    Samtidig er det også skønt med de kreative indslag og jeg synes sagtens en blog kan indeholde begge komponenter og stadig være interessant læsning!

  3. Maiken siger:

    Jeg har det på samme måde. Nogle gange har jeg mange ord i mig, andre gange er jeg bare tom for ord, eller nærmest har en barriere ift. hvad jeg skal skrive. For mig handler det ikke så meget om emner, men mere om jeg er inde i en god blog-strøm. 🙂 Som regel skruer jeg også ubevidst ned for bloggen, når jeg bruger mine ressourcer andre steder i livet. Derfor har der også været påfaldende stille på bloggen over efteråret.

    Jeg synes du skal skrive lige præcis hvad du har på hjerte. Selvfølgelig ikke mere privat end du har lyst, men jeg kan li din blog (og dig) præcis som du er, og så længe bloggen kan rumme dig, så skal den nok også være interessant for andre. 🙂

    Helt generelt kan jeg godt lide blogs med inspiration, mening, kant og personlighed. Når jeg kan mærke personen bag bliver emnerne altid mere interessante – og det er altså lige meget om det så er kageopskrift, krea, forælderskab, karriere, mode, interiør eller hvad der nu ellers er på hjertet.

  4. MyminMy siger:

    Jeg vil rigtig gerne læse om tiden som mor i udlandet, om dine mortanker generelt og så eeeeeelsker jeg dine opskrifter! Lidt sjovt at du lige har sparket Vibeke igang og så rammer du selv blogmuren 🙂 Måske vi skulle lave et blog-energi-møde 😉 (med masser af KAGE)

  5. Jeg elsker opskrifter, men for dælan elsker jeg også folk der tør sige noget! Som min kæreste så fint fik sagt, da jeg for en uge siden selv var i krise: ”Det handler jo nærmest kom om ting” (i blogland). Og han har jo ret. Der er ikke mange, der tør dele ud mere. Sige hvad de har lyst til, brug for, hvad de føler og hvad de tænker længere.

    Jeg lover dybt og inderligt og på spejderære, at jeg vil læse gladeligt og trofast med på de personlige indlæg, hvis du beslutter dig for at gøre det. Du skræmmer ikke mig væk. HA! Ja jeg joker faktisk tit med mig selv, men trænger også til de følsomme emner.
    Tænk over, hvorfor du netop oprettede bloggen og gør hvad der ligger dig på hjerte. Jeg læser med alligevel. Og hugger dine opskrifter, naturligvis. (Ja hvordan skal jeg ellers få mad på bordet?)

  6. Katrine B. siger:

    Jeg ville elske at læse med på de mere personlige indlæg også. Men det er måske også forskelligt fra læser til læser. Jeg sætter pris på lidt tankeudveksling og eftertænksomhed imellem! Du har ihvertfald en skøn blog Anne.

    Katrine

    • Anne siger:

      Mange tak for de søde ord Katrine. Og kan jo også godt lide at der er lidt personlighed og kig til hvem der er bag skærmen når jeg læser med på blogs. Så måske jeg tør bevæge mig lidt i den retning uden det alligevel bliver for privat.

  7. Rikke siger:

    kender det godt selv. Har intentioner om at skrive, om at forme, om at bage, om at være lidt anderledes og ny-tænkende med indlæg…men jeg kommer bagud, går i sort og mangler tiden til fx. at bage…..
    men sådan er det jo at blogge. vi har jo også livet “udenfor” som skal passes!
    og jeg må tilslutte mig nogle af de andre kommenterer; når det er personligt, genkeneligt fx., er det spændende læsning.
    jeg prøver selv at være personlig (eks. med mine ugeindlæg og bryllupsindlæg), men der findes en grænse for mig; jeg viser ikke mit ansigt, jeg skriver sjældent bynavne, personnavne osv., for vil gerne være privat i det offentlige…
    – giver det mening?

    // Rikke //
    CUPCAKE-STYLISTEN

    • Anne siger:

      Jeg forstår dig godt ja 🙂
      Og giver jer jo helt ret. Det skal også være personligt for at jeg fænges rigtigt på en blog. Så man kan fornemme personen bag bloggen. Ellers gider jeg ikke rigtig følge med. Måske bare kigge ind en gang imellem hvis der trods alt er noget inspiration.

  8. Louise siger:

    Jeg ved så meget hvad du mener! Tumler med rigtig mange af de samme tanker selv i øjeblikket…

    Kh. Louise

Skriv et svar til Anne Annuller svar