Vores bryllup 1: Rammerne

IMG_4153 IMG_4155 IMG_4157 IMG_4162 IMG_4174 IMG_4182 IMG_4145

Som en lille indledning til de indlæg omkring vores bryllup som jeg vil dele her på bloggen, vil jeg lige begynde med at fortælle lidt overordnet om selve dagen. Hvordan vi havde valgt at vores bryllup skulle foregå.

Af flere forskellige årsager havde vi fravalgt en kirkelig vielse, og havde i stedet fået en giftefoged fra Københavns Kommune ud for at vie os. Dette foregik i nogle lokaler på Refshaleøen med udsigt til lystbådhavnen og noget industri i baggrunden. I samme lokaler var der efterfølgende reception, hvor en masse dejlige veninder og familie havde bagt nogle sindssygt lækre kager, så der var alt muligt forskelligt lækkert. Til receptionen havde nogle gæster også gaver med, og vi åbnede lidt mellem der blev snakket med gæsterne. Det var de samme der var inviteret til hele dagen, da vi ønskede at folk kunne snakke med hinanden og hygge inden man bare blev sat til bords til en middag.

Vi, det nygifte par (høhø), tog efter lidt tid ud for at få tage nogle billeder, hvilket primært foregik på Holmen og så inde i gården ved lokalet for festen.

Halv seks var folk blevet bedt om at dukke op til middag og efterfølgende fest. Her blev der festet til kl 5 om morgenen, da vi sagde stop for at få et par timers søvn inden morgenmad med familien.

Det er stadig pænt hektisk derhjemme, og vi venter stadig på de sidste billeder fra brylluppet, og jeg glæder mig til at kunne lave de næste indlæg, hvor jeg nok skal gå lidt mere i detaljer. Men hermed de overordnede rammer for den mest fantastiske dag i mit liv.

/Anne

Har du mon set, at jeg er blevet valgt som finalist i en bloggerkonkurrence om et gavekort på 20.000 kr til Boshop?? Det er jo for crazy!! Jeg ville blive så uendeligt glad hvis du vil stemme på mig lige her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget .Bogmærk permalink.

10 Kommentarer til Vores bryllup 1: Rammerne

  1. Simone siger:

    Det lyder som en helt og aldeles vidunderlig dag 🙂 Rigtig spændende læsning, så jeg glæder mig meget til de næste indlæg!
    Jeg vil selv rigtig gerne giftes med min kæreste, men kirkelig vielse er egentlig heller ikke rigtig os, derfor synes jeg jeres bryllup er en stor inspiration.
    Tak, fordi du skriver om det.

  2. venterpaavinblog siger:

    Lyder skønt – dejlige glimt også, kærlighedskagerne er bare fine.

    – Anne

  3. Anette siger:

    Det er bare den smukkeste kjole, den glæder jeg mig til at du skriver mere om!

  4. Tine siger:

    Glæder mig SÅ meget til at se flere stemningsbilleder. Det ser så smukt ud det hele. :-*

  5. Pingback:1 års bryllupsdag - Krittewitt

  6. Lykke Rasmussen siger:

    Det er nogle rigtig flotte billeder du har lagt op fra dit bryllup. Kan du anbefale jeres fotograf? Jeg står selv og mangler én til et efterårsbryllup.

    Venlig hilsen
    Lykke

Skriv et svar til Anette Annuller svar