10 måneder

IMG_3674

Lidt forsinket et indlæg om den 10. måned i barylens liv.

Det er efterhånden på en anden måned, at udviklingen sker sammenlignet med de første par måneder. Lidt mere diskrete milepæle, men de er der stadig.

Vi ser mere og mere personlighed. Og både på godt og ondt. Det er tydeligt, at han er mere klar over hvad han må og ikke må, og nærmer han sig fx skoene som er forbudt område er det med et utrolig lusket blik kastet over skulderen efter os. Og store grin når han så sidder der med snørebåndene i munden. Der er dog også kommet mere og mere temperament, og især under måltiderne kan han være en værre dramaqueen, når han ikke får sin vilje.

Han rejser sig mere og mere og går også en del langs ting efterhånden og med sin gåvogn. Desværre er afstandene ikke så store herhjemme, så vi skal hjælpe meget med at vende vognen efter nogle skridt. Men det er tydeligt på ham, at det er vildt sjovt at gå med vognen hvad enten det er på fødderne eller bare på knæene. Samtidig har han en rigtig god fornemmelse af hvad han kan og ikke kan, og det betyder altså også at han er lidt forsigtig. Rart at han ikke kommer så meget til skade, men samtidig føles man måske også at det hæmmer ham en lille smule? At han i virkeligheden godt kunne lidt mere hvis han turde!?

Der er kommet lidt mere ro over ham. Han kan sagtens sidde og fordybe sig i en af sine bøger eller noget legetøj på egen hånd eller sammen med os. Og både vi og hans mange bamser får masser af krammere og møssere, selvom æseldyret og kaninen nok er dem der får flest.

Måltiderne er jo primært faderens ansvar pt, og der er han altså kommet på arbejde. Lille A spiser nemlig efter devisen “vil selv, kan selv”. Det er så ikke helt sandt, men han er efterhånden ret ferm til at køre mad ind både med hænderne og en gaffel. At han så slet ikke kan administrere en tallerken, for meget mad lagt frem eller en kop er en anden sag. Der arbejdes på det, og vi ser da fremgang fra uge til uge. Til vores store glæde er han dog blevet ret madglad, så der kan køres nogle store måltider ind, hvis han lige er i det rigtige humør. Han lader heldigvis heller ikke til at være kræsen, og nogle af favoritterne er fisk, ost, avocado, bananer og oliven. Så vi fortsætter med at tilbyde ham alt muligt forskelligt.

Så vi glæder os bare til endnu en måned med verdens dejligste lille glade dreng. Hvor man dog elsker de mange smil, grin og krammere man får fra ham i løbet af en dag!

Elsker: Damer er stadig et hit. At lege med sit legetøj, kramme bamserne, læse bøger og gå tur i barnevognen.

Hader: Mænd er han til gengæld noget mere forbeholden overfor. Ikke at få sin vilje. Selvom det er et hit at gå tur i barnevognen er det altså ikke for at sove der!

Kendt for at lave charmebøf bevægelsen, der består af et genert smil kombineret med et kast med hovedet og et grynt.

/Anne

9 måneder

8 måneder

7 måneder

6 måneder

5 måneder

4 måneder

3 måneder

2 måneder

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , .Bogmærk permalink.

En kommentar til 10 måneder

  1. Pingback:{10 måneder} - Krittewitt

Skriv et svar