Særlige minder??

Efter lidt overvejelse har jeg valgt at investere i Mine første år fra Specialday. Kan rigtig godt lide bogens design og idéen med at kunne tilføje ekstra sider og billedlommer. Og det er vist ved at være på tide med sådan en bog, hvis jeg skal huske noget som helst om graviditeten og den første tid.  Så må vi se hvad der bliver skrevet ned med tiden.

Netop fordi man kan tilføje sider og minder selv kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad I er glade for at have noteret? Et særligt minde I egentlig ikke ville have været foruden? Eller noget jeg bare skal huske at gøre?

IMG_2711

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget .Bogmærk permalink.

8 Kommentarer til Særlige minder??

  1. Sine siger:

    Fint valg – havde jeg småbørn igen havde den også været på min ønskeseddel.
    For mig er det bl.a. nogle af de sjove ting de har sagt, der er sjove at læse igen. For det glemmes hurtigere.
    Ganske særlige minder, er bl.a en taxakupon fra første barns fødsel. For jeg trådte ud af taxaen 17.20 og havde en lynfødsel og 17.42 havde jeg baby Jeppe i armene. Den kupon er ligesom den bedste dokumentation, da min fødselsjournal blev noget kort : )
    Ellers er det sikkert meget individuelt hvad der er af betydning.

    • Anne siger:

      Synes den er ret fin og også ikke alt for kønsbestemt 🙂 Og ja, den må jo til mens tingene opstår 🙂
      Sikke en pudsig historie med taxabon!!

      Kh

  2. Annchen siger:

    Uh du prikker til den dårlige samvittighed..;) Fik et par halvkedelige “Barnets bog” i gave da vi fik K – og så ville jeg hellere selv lave en barnets bog… Og det kom jeg ikke så langt med… Men har skrevet notater, søde historier, sjove udsagn og taget en masse billeder… Derudover har jeg gemt armbånd fra hospitalet, og lign… Så pt står det mellem en fotobog til dem hver fra deres første år.. Eller måske denne til dem begge og så fotobøger fra 1år og frem….
    Den ser rigtig fin og “bred” ud..:) Den skal du nok blive glad for..
    Kh Anne

    • Anne siger:

      Hehe, ja er også lidt bange for at den ender som dårlig samvittighed, men nu prøver jeg 🙂
      Vi fik faktisk aldrig hans armbånd på hospitalet, de glemte vist at give det. Og vi var da endda indlagt 2 gange da vi var tilbage med gulsot.

      Kh

  3. Katrine siger:

    Vi har den samme hjemme hos os x2 🙂 Jeg kan godt lide de fortællinger som jeg fik skrevet lige efter fødslen ogaden første tid. Min store datter kigger tit i sin, fordi vi har været gode til at sætte billeder i. Og de generelle oplysninger om sygdom, vægt og hvornår dit og dat skete, er praktiske at have når man skal kigge tilbage eller sammenligne med barn nr. 2 😉

    • Anne siger:

      Ja, man skal jo huske at notere det mens der sker, synes allerede der er ting jeg glemmer.
      Og glæder mig til at få fremkaldt billeder til den!

      Kh

  4. Hmm, små sjove historier fra hverdagen, ud over de obligatoriske milepæle. Og så små film, som børn elsker at se. Jeg er i øvrigt ved at udvikle en “barnets bog” app sammen med min far, tror du det ville være noget?

    • Anne siger:

      Milepælene sker jo allerede. Bare idag havde vi den første “samtale” 🙂 Ihh altså.
      Sådan en app lyder da rigtig spændende. Det må du da endelig sige til med, også hvis den skal afprøves eller noget!? Min iphone er på vej og den er jo altid lige ved hånden, så da en oplagt app!!!

      KH

Skriv et svar