Som gravid får man at vide en million gange hvor overvældende, fantastisk, hårdt og altomslugende det er at få barn. Og man gør sig en masse tanker, snakker om det – prøver at forestille sig det.
Men man kan bare ikke i sin vildeste fantasi forestille hvordan det i virkeligheden er at stå med sådan et lille menneske i armene.
so true…!
🙂
Lige præcis Anne…
Det er helt rigtigt! Man kan slet ikke forestille sig hvordan det er, før man selv står i det 🙂
Nej det kan man nemlig ikke:) min veninde blev mor en måned efter Alba( hende jeg havde med til Julias cupcakfabrikken ting) og gik i spænding og ventede på hun skulle blive mor og opleve det mest fantastiske:) det er bare det mest fantastiske også anden gang:)
Uanset hvor mange gange man oplever det, er det bare helt fantastisk! De små mennesker har jo hver deres personlighed:-)
Nej – helt enig. Jeg var hundeangst for at blive mor, altså jeg har aldrig leget med dukker, havde aldrig skiftet en ble… og var så utrolig ligeglad med andres babyer…. ja lige indtil den smukkeste lille bitte baby lå i mine arme. Og gu’ er det da hårdt. Men det er også f… fantastisk!
Du har så ret, man har ingen anelse! Jeg havde forstillet mig alt muligt jeg skulle i min barsel, men hold nu op tiden går bare, og man vidste ikke, hvad man egentligt havde fået lavet når dagen først var gået :)Og ja, det er sgu hårdt, men skønt når man først kommer ind i rytmen og lærer hinanden at kende 🙂
Knus fra
Ditte
😉 Der findes jo ikke en morklub:) – men man kan bare kun sætte sig ind i det, du så præcist beskriver, når man selv har været der…;) Nyd det – det bliver ved med at være lige fantastisk, nyt, hårdt, udfordrende og spændende, men den der helt særlige første babytid er bare noget helt enestående..;)
Kh Anne
Ja, det må virkelig være den største gave – Dejlig beskrivelse kære Anne, ha en smuk aften med jeres øjesten:-)
Hørt!
Helt enig. Godt formuleret… 🙂
Nemlig 🙂
Lige præcis:-) Suk, suk en lækker babyhånd på billedet der
Præcis, præcis, Anne. Bliver dagligt overrasket over de følelser, jeg har for min lille dreng.
Kan se at jeg ikke er alene om den opdagelse, de damer 🙂
Så sandt. Jeg selv overvejer for tiden en tre’er. Og bedst som min mand begrunder super grundigt hvorfor det simpelthen er for hårdt, smelter jeg ved mine døtre og alt det hårde er glemt og jeg MÅ bare opleve det igen ♡ Det fantastiske fylder heldigvis mest på sigt.
Så sandt. Jeg selv overvejer for tiden en tre’er. Og bedst som min mand begrunder super grundigt hvorfor det simpelthen er for hårdt, smelter jeg ved mine døtre og alt det hårde er glemt og jeg MÅ bare opleve det igen ♡ Det fantastiske fylder heldigvis mest på sigt.