Cupcakes med hindbærfrosting

Der var en del som kommenterede, at mine fødselsdagscupcakes så fristende ud.

Selve kagen fandt jeg opskrift på hos den altid dygtige Emily, mens jeg måtte forsøge mig lidt frem med frostingen, men resultatet blev faktisk ret vellykket, så vil gerne dele det med jer til inspiration. Den er lidt mere cremet og blød end en almindelig frosting baseret kun på smør og flormelis, men smager altså ikke af ost.

IMG_0998

Hindbær-frosting

1 pk. philadelphia flødeost
75 g blød smør (ikke blandingsprodukt som fx Kærgården)
9-10 dl flormelis
1 tsk vanillepulver (erstat evt. med vanillesukker)
1 spsk hindbærhalløj (efter smag)

Hindbærhalløjet havde jeg lavet dagen forinden ved at koge hindbær ind med lidt sukker og derefter sigte det (for at undgå korn).

Jeg rørte osten sammen med smørret og tilsatte derefter først hindbærhalløj samt vanille og derefter lidt efter lidt flormelis. Det blev pisket grundigt sammen, og egentlig fortsatte jeg med at tilsætte flormelis, indtil jeg syntes at konsistensen var god, men det passede med små 10 dl flormelis.
Inden jeg pyntede kagerne opbevarede jeg frostingen i sprøjteposen på køl. Herved fik den lov til at sætte sig lidt, og jeg undgik også at den faldt sammen, men tror sagtens man kan pynte med det samme.

Næste gang vil jeg forsøge en lignende frosting på chokolade-cupcakes, for det tror jeg vil være virkelig lækkert.

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , , .Bogmærk permalink.

18 Kommentarer til Cupcakes med hindbærfrosting

  1. Cecilie siger:

    Mhhhhhhh, hindbærhalløj….
    Jeg tager stærk revance, når lillebror er kommet til verden!!
    KRAM

  2. Didde-Louise siger:

    Nøj de ser gode ud! Tror godt nok lige at jeg kunne finde på at lave dem i weekenden :-)!

  3. Uha, de dejlige kager ville vist redde min dag og hindbær halløj topping? Det lyder super skønt! Ha en dejlig aften

  4. Karina siger:

    Uhmmm jeg elsker bare flødesosttopping. Det smager så dejligt. Kunne godt forestille mig det er lækkert med hindbærhalløj i:-)

  5. Cecilie siger:

    Mmmm mmmm mh, lyder som en super lykker topping. Glæder mig til at prøve den af 🙂

  6. Grønspætte siger:

    TAK for opskriften ;0)

  7. Julie siger:

    De ser nu ret så lækre ud, især den der frosting er blevet super flot 🙂

    http://www.itsmypassions.dk

  8. Anonymous siger:

    Hvor mange bliver der??

Skriv et svar