Det var godt nok med et lille stik i hjertet, da jeg her til eftermiddag drak kaffe med min søster. Da vi sagde farvel og gav hinanden et knus var det nemlig sidste gang inden hun imorgen rejser til det store udland. Indtil omkring maj vil hun befinde sig på den anden side af jordkloden, og det er godt nok en noget mærkelig følelse.
Så nu kæmper jeg med at finde lidt ro, synes pludselig det kører rundt i hovedet.
/Anne
Av, Anne! Det må ikke være sjovt at skulle undvære hinanden så længe. Hvor tager hun hen?
Fine sager du har kreeret til hende!
Øv, det er godt nok lang tid, men inden du har set dig om så er det Maj og hun er hjemme. Sikke nogle dejlige ting hun har fået med.
Pyha det kan jeg bestemt godt forstå. Det er lang tid at undvære hinanden. Håber i kan skype en masse med hinanden. Fine fine ting du har lavet til hende.
Jeg troede først lige at det var kaffen du skulle sige farvel til 🙂 Det havde måske også været sjovere end din søster, men godt at det “kun” er for nogle måneder, selvom det nok skal blive hårdt til tider.
av-av, stik i hjertet. kan godt huske dengang, hvor jeg kun så min søster en gang hver 2. måned, da jeg boede i aarhus. det var sååå hårdt – det her må være dobbelthårdt.
Du fik da sendt hende godt af sted med fine sager!
Inden vi ser os om så er det nok Maj!
Det burde være ved lov at søskende ikke måtte rejse ud uden deres andre søskende, i over en måned.
Jeg kender følelsen – jeg har én søster, som bor permanent i Bruxelles og én, som er et helt år i Canada og derefter flytter til Berlin. Det stinker!
Åh, jeg får helt ondt i hjertet! Hvis jeg havde en søster, ville hun ALDRIG få lov at rejse. Ønsker mig ret meget en jævnaldrende søster, men tror det er lidt for sent…..
Du har en spændende blog som jeg glæder mig til at følge.
Nogle gange er det meget godt at sige på gensyn, for så mærker man virkelig, hvor meget man savner (og holder af) hinanden:)
Jeg kender godt følelsen, sagde selv farvel til et vennepar for nogen dage siden, de skal indtil videre bo 3-4 år i Texas og jeg kunne godt forestille mig at det bliver permanent…øv.
Føj, det er også længe, men jeg er sikker på, at tiden nok skal flyve alligevel. Og med Skype er verden alligevel ikke så stor. Det er jeg i hvert fald stor tilhænger af.