Bogmærk permalink.

Skriv et svar til Cecilie Annuller svar

Alene weekend

Det er ikke blevet til meget alenetid de sidste par måneder. Og når jeg siger alenetid mener jeg mig selv, helt alene uden nogen form for forstyrrelse. Når kæresten sådan har været jobsøgende, så er han jo pludselig meget hjemme. Så fra næsten at have lejligheden for mig selv er der nu hele tiden en anden person til stede herhjemme. Og selvom jeg elsker ham meget højt, så er jeg altså en type der har brug for at være helt alene engang imellem.
Men nu her i weekenden skal han til Sverige på herretur i et ødeliggende sommerhus med 8 gymnasievenner, så jeg har lejligheden helt for mig selv.

Det skal udnyttes, så nu skal jeg have ryddet grundigt op så jeg kan komme ordentligt til og især lørdag kommer til at stå i forårsmarkedets tegn. Der skal jeg sy på livet løs, så håber at kunne vise nogle ting frem senere. Nu har jeg jo lovet det, så må hellere holde det!
Derudover er der nogle praktiske gøremål der skal ud af verden, der skal lidt selvforkælelse til (hjemmespa) og der er handlet lidt gode sager ind så det bliver REN hygge. Ihhh hvor jeg glæder mig.


 God weekend 🙂

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

12 Kommentarer til Alene weekend

  1. Cecilie siger:

    Aaarj hvor ser det hyggeligt ud…. Kender rigtig godt behovet for at være lidt alene en gang imellem, og det er ikke blevet nemmere efter der er kommet barn i huset! Så jeg er altså lidt misundelig på dit weekend setup, må jeg indrømme:-)

  2. Anne siger:

    Årh Cecilie. Du kan ellers tro jeg under dig det. Kan godt se det bliver sværere endnu med et barn oveni. Puha, det kan jeg da ikke overskue lige nu 😉 Kan du ikke sende mand og barn til bedsteforældre måske??

  3. mette siger:

    Ønsker dig rigtig god alene weekend (gid det var mig) 🙂

  4. Uhh alenetid er prisværdigt – det kender jeg godt til. Det ser rigtig hyggeligt ud – god weekend 🙂

  5. Maria siger:

    Det lyder helt og aldeles fantastisk – og absolut tilladt at glæde sig i stor stil. Håber du få en skøn weekend med ro, hygge og skønne projekter!

    Kh Maria

  6. Kirkesjov siger:

    Ahh – det bliver da skønt! Har det lige som dig – en gang imellem skal man være lidt alene. Og så er det jo ikke det dårligste tidspunkt – at sy til forårsmarkedet bliver da skønt 🙂 God arbejdslyst og nyyyyyd det! Glæder mig til at se resultat(erne) 🙂

    Kh. Mette

  7. ohhhappy siger:

    Nøj, det lyder hyggeligt!
    Jeg skal faktisk lidt af det samme, når kæresten tager på forældrebesøg i morgen: Rydde op og lave kreat-ting (nok mest strikning). Men det det wellness lyder altså som en meget god idé…
    Rigtig god weekend!

  8. Cecilie siger:

    Slet ikke nogen dum ide Anne, den må jeg lige få solgt til kæresten! (Hvis jeg er rigtig snedig går jeg til barnet først: “Kunne du ikke riiiiiigtig godt tænke dig at besøge farmor og farfar imorgen? Hæhæ)

  9. Trine siger:

    Alenetid er også skønt! God weekend til dig 🙂

  10. Vicki siger:

    Det kender jeg godt Anne – det trænger jeg også til og specielt når Noah også er kommet ind i billedet og en til på vej:)
    Håber du nyder “roen” og har givet dig en award på bloggen:)

    God lørdag – det lyder spændende det marked:)

    Hilsner Vicki

  11. Mette siger:

    Fantastisk – jeg er fan af alenetid! Så sent som i går sad jeg i sofaen med strikketøjet og en kold flaske hvidvin og hørte god musik. Åh, det er som en genopladning af batterierne 🙂 Go weekend!

    Kh, M

  12. Mette siger:

    Hov, forresten – jeg tror, du har linket til min ‘gamle’ blog. Den nye hedder http://www.farmorfabrikken.dk 🙂 Kh, M

Skriv et svar til Cecilie Annuller svar