Lørdag aften var jeg med min dejlige søster til koncert i DR-byen for at høre den lillebitte men ret så fantastiske kvinde på billedet – Agnes Obel. Det var en helt igennem vidunderlig koncert. Bare Agnes Obel med sin faste cellist Anne Müller og så nogle få ekstra effekter. Det var smukt, enkelt, sørgeligt men fuldt af håb på en gang. Hun fortalte lidt om sangene på sin egen og lidt kejtede facon, men under sangene sker der en transformation til en anden mere stærk og selvsikker kvinde.
Netop kombinationen af de to instrumenter – klaver (her dog Steinway flygel) og cello – er efter min bedste overbevisning en af de bedste, og betyder også meget for mig personligt. Det er dog en hel anden historie der må komme en anden dag.
For de (sikkert) få, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med hendes sange må jeg henvise til et af mine ældre indlæg, hvor jeg lagde en af hendes videoer ind.
Jeg stiftede netop bekendtskab med hendes musik via dit første video-indlæg. Og til jul fik jeg CD’en. Men øv – koncerten er gået min næse forbi. Jeg er sikker på, at det har været en dejlig oplevelse.
Kh. Mette
Åh, hvor er jeg bare misundelig på den koncert!! Det må blive næste gang;)
SKØN musik!
Jeg er også lidt misundelig, må altså snart høre den dame live…
Hende vil jeg altså også opleve en gang 🙂
Hun går helt ind únder huden på én. Fantastisk musik…er pænt misundelig…
Håller med ovan talare 🙂
/Mia
Hvor er du heldig. Synes jeg bliver overrasket over hvor smukt det er hver gang jeg sætter pladen på. Det må have været en skøn oplevelse.