Strikke frustrationer

Ja, det er samme garn som huen

Efterhånden har jeg lært mig selv at hækle, men at strikke har jeg altså ikke helt knækket koden til endnu.
Da jeg besøgte min bedstemor for nogle weekender siden prøvede hun at hjælpe mig lidt. Jeg lærte da også at slå masker op (skal dog nok alligevel have fat i en bog når jeg forsøger næste gang), og altså, jeg kan da også strikke en ret og en vrang i forskellige kombinationer.
Men ihhh hvor de pinde de driller. Det bliver lige pludselig svært når der er 2 pinde i spil, min pegefinger stritter helt vildt, det strammer og jeg er totalt hjælpeløs når jeg taber en maske. Suk.. det passer ikke helt en perfektionist som mig, så må nok op på hesten igen efter eksamen, for jeg VIL simpelthen bare lære det. Man ser jo alle de fantastisk lækre sager folk laver rundt omkring her i blogland, og får simpelthen så meget lyst til at lave noget, og har faktisk nogle ret fine opskrifter liggende hvis jeg skal skal sige det.

Billedet er fra noget retstrik jeg fik lavet sammen med Bedste, jeg ser godt nok lidt dum ud med de store pinde (bemærk glitter i spidsen), men jeg kan da i det mindste se, hvad der sker.

Nogen der har tips til hvordan man bedst kommer igang?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

16 Kommentarer til Strikke frustrationer

  1. Asli siger:

    Det er da sejt, at du kaster dig ud i det! Jeg tør ikke rigtig, for jeg er bange for at få at det bare bliver til et nederlag. Men jeg ville faktisk gerne kunne det.

    Og jo! jeg bemærkede godt de glitrende strikkepinde. Så cool og fabulous 🙂

  2. morslille siger:

    Det er svært at vide hvad der gør det svært, når man ikke lige sidder ved siden af dig ;O) Men det er vigtigt at garnet “glider” så du ikke skal bruge energi på, hvor det kommer hen. Altså jeg har det over pegefingeren og under langemanden og så over ringfingeren. Så strammer det lige tilpas og glider af sig selv når jeg strikker. Ved ikke om det er til nogen hjælp? Jeg takker min tålmodige farmor af hele mit hjerte, at hun fik mig lært at strikke. Det må have været noget af en opgave, for jeg er ikke den mest tålmodige!
    Held og lykke
    Hilsen Charlotte

  3. Trine siger:

    Jeg er også gået igang med “projekt lær at strikke” så forstår dine frustrationer, det er ikke ligefrem let.. Held og lykke med det, knækker du koden, må du lige give tippet videre 🙂

    Og så må jeg lige komplimentere dine funky strikkepinde, det slår mine træ-sager med fuld styrke! 😉

  4. Jeg syntes det ser ret lækkert ud, og er vild med farven. Jeg duer ikke til det strik, min tålmodighed er simpelthen for lille, og der kommer bare slet ikke resultater hurtigt nok…

  5. Louise siger:

    Jeg vil foreslå dig at strikke et laaangt halstørklæde i ret/vrang, for ligesom at få “det ind i fingrene”. Så kan du udfordre dig selv lidt derefter. For mig var det i hvert fald nemmere at strikke noget mere kompliceret, efter jeg ligesom havde fået teknikken i hænderne. Giver det mening?

    Bemærkede også straks glitter-pindende – skønt! 🙂

  6. tusindfyd siger:

    Kære Anne

    Det lyder som helt almindelige begyndervanskeligheder!! Dit strikketøj er formentlig stramt dine albuer flyver i ørehøjde og du kender ikke maskerne så godt endnu at du kan se en tabt maske og nemt samle den op.

    Mon ikke du er færdig med eksamen efter nytår?? Skulle vi to så ikke fylde en kande med te her hos mig så skal jeg “tage dig lidt ved pindene ” OG så låner du lige mine Ibenholtpinde til det der, så det glider som i olie 😉

    Store pinde er ikke nødvendigvis lig let! Det ligner lidt naturuld su har gang i har en god og let opskrift på en poncho/halsedisse en rigtig god begynder opskrift 🙂

    Med tiden vil du slappe mere af, de masker ikke snøre til dine albuer hvile langs siden og du vil sågar kunne løfte blikket imens du strikker videre. OP PÅ HESTEn og vil du have en strikkedate mailer du bare.

    KH

  7. Anne siger:

    Hej Anne
    Ja, det lyder vist også bare som, at du lige skal lære det, så du kan slappe af og strikke lidt løsere;) Jeg tænker strikkeklub!
    Kh Anne

  8. Anne siger:

    Tak for de søde kommentarer 🙂

    Asli: Ja, indtil videre er der mest nederlag over det, men er stædig som et æsel, og jeg vil bare så gerne, for strikkede ting er bare så fine.

    Charlotte: Tror da lige jeg vil prøve at lægge garnet på den måde næste gang, det er faktisk en del af problemet.

    Trine: Glæder mig til at se hvad der kommer ud af dine pinde 😉

    Julia: Ja, det går frustrerende langsomt, men synes man kan strikke de skønneste ting og har ikke ambitioner om store størrelser endnu (syr jo også mest til børn endnu), så håber sådan der kan komme noget ud af det.

    Louise: Det giver fint mening, tror det er en meget god ide. Må ud efter noget garn til et lækkert halstørklæde.

    Wenche: God beskrivelse af mig når jeg strikker 🙂 Hvor er du bare sød. Ønsker mig faktisk en halsedisse, så kunne være rart. Mailer dig lige.

    Anne: En strikkeklub lyder simpelthen fantastisk. Har bare kun en veninde som strikker og hun bor lidt langt væk 🙁 Kan man søge efter en strikkeklub? 😉

  9. Anne siger:

    Vi kan da bare lave en strikkeklub:) Eller jeg har faktisk allerede en, og der kan du jo sådan set bare komme med! Og ellers laver vi da bare en blog-strikke-klub.

  10. Anne siger:

    Anne: Jaaaa, det lyder hyggeligt… Totalt klar på det efter eksamen! Hvad der så end passer bedst. Hvor sødt af dig at tilbyde det 🙂 Hvem mødes I egentlig i din strikkeklub?

  11. Anne siger:

    Det er lidt en blandet flok piger fra studie, arbejde, gymnasie osv. Og Tine har også været med en enkelt gang. Når vi når på den anden side af eksamener, så kan vi jo lige finde ud af noget:)

  12. Mille siger:

    Wow nogle super girlie hurlie strikkepinde!!!
    Jeg tænker:
    s t æ d i g h e d
    og
    t å l m o d i g h e d
    Det fik i hvert fald mig til at lære hæklekunsten.
    Jeg kunne også godt tænke mig, at lære at strikke, så jeg kan strikke fine sager til mine piger, så jeg er klar på en strikkeklub i kbh=)

  13. Ja, hvem som bare kunne strikke 🙂

  14. Mette siger:

    Blog strikkeklub lyder hyggeligt, jeg vil gerne være med hvis der er plads:-)

  15. Marolle siger:

    jeg kan heller ikke strikke, jeg strammer for meget!
    hækling er meget nemmere for mig 🙂

  16. Anette siger:

    Jeg genoplivede mine strikkeevner sidste år. Og det krævede noget tid, hvor jeg bare strikkede ret og vrang, og stille og roligt kom det tilbage i fingerne.

    Mit bedste råd er at finde en, der kan guide dig igennem de forskellige masker, også kræver det en masse øvelse.

    Jeg synes, hjælpetegningerne på garnstudios hjemmeside er gode, når jeg lige har glemt, hvordan det er, jeg skal holde garnet, når jeg slår masker op.

Skriv et svar