Held i strik

Hvilket held var det ikke bare lige at jeg lige havde fået min nye hjemmestrikkede trøje netop som sneen begynder at falde. Den er simpelthen perfekt til sådan en dag, hvor jeg skal sidde og hygge mig med forberedelse til undervisning i næste uge. På søndag kan jeg jo ikke forberede mig, for der går turen til Odense.
Min mor har som nævnt tidligere taget sig af at strikke den, for det kan jeg ikke (endnu). Da hun først sagde at hun ville strikke en sweater til mig tænkte jeg, at det var da ufattelig sødt, men nok også et projekt der ville kuldsejle inden for kort tid. Men næh nej, færdig blev hun og stolt af hende er jeg.
Vi var netop gået i gang med at snakke om at jeg skulle have noget til under min nye anorak, da dygtige Anne vist en cardigan hun lige have strikket og samtidig var så sød at linke til det sted hun havde fundet mønster og garn.

Der er dog et enkelt lille problem. Med mine mange cm i højden er den altså lidt kort. Min mor har endda forlænget i forhold til opskriften. Heldigt, for ellers var jeg nok endt med en sweater det endte en god håndsbredde over navlen. Er der nogen derude som tilfældigvis ved, om man kan strække sådan noget uld lidt så jeg ikke fryser i et bælte om maven?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

19 Kommentarer til Held i strik

  1. Trine siger:

    Vældig, vældig fin og hyggevamset! Uf, jeg gad godt der var en der gad at strikke sådan en til mig 🙂

    Den ser bare så blød og dejlig ud, og ja – perfekt til vejret!

    God weekend,
    Trine.

  2. Rikke siger:

    Hvor ser den bare SUPER lækker ud, jeg har lige sendt et link til min mor til hjemmesiden med opskrift og garn og håber at hun fanger hentydningen;)

  3. Cecilie siger:

    Hold nu op hvor er den lækker!!! Sikke en dygtig mor du har. Ved desværre ikke noget om at strække….. (Men hvis det ikke lykkes, er jeg kun små 162 cm, hæ hæ;-))

  4. Anne siger:

    Den er virkelig lækker, min mor er den bedste i verden 🙂

    Haha Cecilie, det er desværre lige ved det bliver relevant 😉

  5. Anne siger:

    Hvor er den blevet lækker! Kan man ikke strække den lidt, når den er våd? Det ville da i hvert fald være super ærgerligt, hvis du ikke rigtigt fik brugt den!

  6. Anne siger:

    Det har jeg også tænkt på at gøre Anne. Hænge den op med et eller andet i til at tynge lidt eller sådan. Har tænkte mange tanker om det idag 😉 Midt imellem al læsningen. Hber der er gået bedre med din opgave idag?

  7. Anne siger:

    Ja, jeg synes faktisk det er gået ok i dag med opgaven. Nu er teorien og metoden i hvert fald snart på plads, og det synes jeg altid, er det sværeste at sætte sammen. Især når man ikke holder sig til én teori, men laver sin egen ud fra flere forskellige… Det kunne jeg selvfølgelig også bare lade være med at gøre;)
    Er du også i gang med en opgave?

  8. Anne siger:

    Det lyder da godt 🙂 Lidt kompliceret at lave egen teori, men ret spændende! Er sikker på at du får et super resultatet ud af det.
    Vi har ikke så mange opgaver på den måde på medicin og har merit for min bacheloropgave. Jeg forbereder at skulle undervise i næste uge. Det samme som jeg har gjort i al min tid de sidste par måneder, så glæder mig til snart at kunne kigge på mit eget pensum. Skal jo til eksaminer i januar :s

  9. Anne siger:

    Åh ja de skønne eksamener i januar! Farvel jul og nytår;) Jeg har også to i januar… Hvem underviser du så?

  10. Anne siger:

    Ja lige præcis, farvel jul og nytår!
    Jeg underviser studerende på 3. semester (er selv på 5.) i anatomi. Har den del af kurset der dækker hoved-hals anatomi, neuroanatomi og embryologi (fosterudvikling). Er vist lidt af en nørd men elsker bare mit fag så meget 😉 Og er blevet ret hooked på at undervise selvom det er totalt drænende den første gang. Men du kender vel lidt til formidling?
    Tak for blog-roll forresten 🙂

  11. Anne siger:

    Jamen værsgo da:)
    Wauw det er da lidt vildt, at du underviser årgangen under dig, er det ikk? Men dejligt, at du elsker dit fag! Der er temmelig vigtigt i forhold til motivationen:) Jo, jeg kender også efterhånden en del til formidling, men det er nu mere i forhold til museumsformidling eller formidling på websider osv. At stille sig op foran et helt hold er slet ikke noget for mig… Uha, jeg tager hatten af for dig!

  12. Anne siger:

    Jo, det er lidt tidligt. Man plejer at skulle have bestået 6. semester. Men er jo lidt gammel sådan set 😉 Ca 4. år ældre end dem jeg underviser. Faktisk læste jeg på uni mens de gik i folkeskole hæhæ… Så kan man føle sig halvgammel 😉

    Men lidt intimiderende de første mange gange at stå foran klassen. I gym og folkeskole var jeg totalt bange for at fremlægge, det var det værste i verden. Men puha, hvor lærer man meget af det. Kan stærkt anbefales, man vokser med opgaven.
    Lyder ret spændende med dit studie, må jeg høre mere om den 5.

  13. Anne siger:

    Hvordan hulen har du kunnet gå på uni, mens de gik i folkeskole…?
    Ja, jeg tror også, at man lærer rigtig meget af at undervise, men det ville godt nok være noget af en udfordring for mig! Og ja vi skal da helt sikkert snakke en masse d. 5:) Det bliver hyggeligt!

  14. Anne siger:

    Hehe, ja det lyder ret voldsomt. Jeg har læst på uni i 6 år her i sommers (skiftet studie). Og mine studerende har læst 1 år, været et år ude efter gym og så tre års gym. Så passer vist med at jeg læste mens de afsluttede folkeskolen.
    Glæder mig også ret meget til den søndag. Skal bare lige lure hvad jeg skal tage med, det er jo lidt småt med projekter og har ikke rigtig noget til bytte. Hmm.. tænkeboks

  15. Anne siger:

    ja, det lød ret voldsomt;)
    Jeg har også skiftet studie, så jeg har rundet 7,5 års studietid (uhh det lyder også voldsomt!)… Men så er der heldigvis kun lidt over 1 år tilbage;)
    Jeg ved heller ikke rigtigt, hvad jeg tager med. Måske noget strikkehalløj, så jeg kan komme i gang med julegaver. Men det ender sikkert med, at vi bare snakker og spiser;)

  16. Anne siger:

    Hvor pudsigt, en “lidelses-fælle”. Hvad læste du inden om man må spørge? Jeg læste farmaceut inden, så det var lidt i samme boldgade.
    Lyder dejligt med kun 1 år tilbage. Ja, jeg har så lige 3 1/2 år tilbage endnu. Men mange af de næste år bliver mere kliniske så knap så meget hård læsning 🙂

  17. Anne siger:

    Jeg læste arkæologi, så det passer nok også meget godt ind i min boldgade;) Det virkede bare lidt fremtidsløst, og jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad jeg egentlig ville med det…! Så nu er jeg godt tilfreds med at have fundet min rette hylde:)
    Vi ses d.5!
    Og godnat herfra:)

  18. Stine siger:

    Den er da virkelig fed – heldige dig :o)

  19. Lizet siger:

    Hej Anne.
    Fed blog og fed sweater.

    Du kan helt sikkert ikke strække din sweater, men du kan strikke den længere uden det kan ses 🙂

    Pil en pind op over ribkanten og pil der efter ribkanten op, så samler du maskerne op (det bliver forrige maskers maskelænke, der nu bliver de nye masker, men sådan er det, når man strikker den anden vej), og så strikker du bare en rapport længere og laver ny ribkant.

    Ovenstående er selvfølgelig kun ladesiggørligt, hvis du har garn nok 😉

    Kh Lizet

Skriv et svar