Fredagslykke

Jeg følte mig som lidt af en heldig kartoffel fredag.
Først skulle jeg på posthuset for at hente denne kæmpe pakke:

Det var den Henrik Vibskov anorak, som jeg for længe siden bestilte i Works Unlimited i Århus, og nu var den endelig kommet, så min kære moder sendte den herover. Åbenbart har hun is i maven, for den var sendt som almindelig brev!!! Ja, det turde hun åbenbart, men den var for stor til at komme i postkassen, så lige en tur forbi posthuset efter den og så hjem og flå pakken op. Jeg elsker anorakken, den måde den er designet på og de spil der er mellem forskellige tekstiler i den. Billedet yder den slet ikke retfærdighed, så kan være jeg viser noget mere, når der engang er lys i lejligheden.

Samtidig var der kommet mere post til mig, så fra Flügger lå der gratis tapetprøver. Ja tak!

Om eftermiddagen var jeg hjemme hos min dejlige veninde og hendes lille søn, så der stod den på pigehygge og snakken om indretning om deres lejlighed. Når man ikke kan indrette sin egen lejlighed rigtigt, så må man jo gøre det hos andre! Hæ.
Hos hende fandt jeg så ud af, at jeg havde vundet en give-away hos Charlotte. Så nu skulle der gerne snart komme noget mere med posten. Ih altså…

Og for at det ikke er nok, så havde kæresten valgt at købe Kaj-kage til os til aften-hyggen. Måske synes han at jeg havde snakket længe nok om Kaj-kager, så nu kom der altså en med hjem. Totalt bonus!
Men Superbrugsen laver altså falske Kaj-kager. Det er mere en cupcake med lidt creme og så grøn marcipan på. Så tror der skal en ægte Kaj-kage med hjem en dag i nærmeste fremtid. Jeg har simpelthen så meget lyst til en.

Idag lørdag skal jeg på loppemarked med Duen, så glæder mig til at se hvad der kommer ud af det.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Bogmærk permalink.

5 Kommentarer til Fredagslykke

  1. Gowry siger:

    Nøj, hvor er den lækker, Anne! Kan få et billede af den, når du har den på??? Hvor sjovt med Kaj-kage! Herhjemme snakker jeg også tit om den, men min kæreste nægter at købe en med hjem 🙁 God weekend!

  2. Elsker Henrik Vibskov og kan sagtens se og fornemme hvor lækker den anorak er – lucky you.
    Jeg har også engang fået én af de der falske kaj-kager – det er noget værre snyd. man vil jo ha creme!!!

  3. Maria siger:

    Det kan jeg også en ret så heldig kartoffel!

    De der gratis Flügger tapet prøver, hvordan fik du fat i dem?

  4. Anne siger:

    Jeg fandt en kode til dem hos Trine med budgetlivet på dette link:
    http://budgetlivet.blogspot.com/2010/10/gratis-tapetprver.html

  5. Malene siger:

    Hvor ser den bare lækker ud din nye anorak.
    Jeg har også en Vibskov anorak, men den er mere til forårs brug. Din ser længere og varmere ud 🙂

Skriv et svar